Når man trodser tyngdekraften og afreagerer i Sverige – Fortællinger fra FXA-maskinrummet #4

| Medlemsnyhed | Indrykket af FACTOR X ADMAN A/S

Lars Brink, Art director og partner hos FXA, imponerer dagligt de øvrige medarbejdere i Københavner-afdelingen med sin kropsholdning, der trodser al logik.

I dagligdagen gør Lars Brink ikke det store væsen af sig fra hjørnepladsen i Kattesundet. Dog bortset fra at alle, der kommer ind på kontoret og ser Lars’ siddestilling, straks tænker, at han bestrider et deltidsjob som cirkusakrobat. Men tag endelig ikke fejl; bag den relativt ydmyge fremtoning gemmer der sig et skudsikkert grafisk overblik og en intuitiv forståelse for strategisk visuel kommunikation funderet på mere end tre årtiers bureau-erfaring.  

 Musikansvarlig på Kattesundet
Udover at have ansvaret for kunder som LO Plus, PVC Informationsrådet og Arkitektforeningen bestrider Lars Brink også det ærefulde hverv som musikansvarlig i FXAs Københavnerafdeling. Med fast hånd styrer han lydkulissen, der sætter rammerne for udvikling af kommunikationsstrategier, digitale indsatser og visuelle identiteter. Men ret skal være ret: dette er højst sandsynligt den nemmeste del af hans virke, da det ganske enkelt indebærer, at Lars hver morgen tænder for P6 Beat.

SE VIDEO: Vinyl in Hospitals 

Insisterer på at være anderledes
”Er vi nu blevet sådan et bureau?” spørger Brink, hver gang det hele bliver lidt for konventionelt. Det gælder både FXAs interne retningslinjer, men spørgsmålet dukker også op under udviklingsseancer, når den erfarne ADer ikke helt føler, at de øvrige FXAers kreative tankemylder er på rette spor. Dette ofte luftede statement resulterer gerne i, at kollegerne tvinges til at tænke sig om en ekstra gang og levere en (endnu) skarpere kommunikationsløsning. At Lars’ næstmest stillede spørgsmål er ”Har jeg fået det at vide?”, gør vi ikke mere ud af i denne omgang.     

LÆS OGSÅ: Renæssancemenneske med en forførende stemme - historier fra FXA-maskinrummet #3

Afreagerer i Skåne
Der er ingen tvivl om, at bureaulivet med dets konstante krav om kreative løsninger, digitale transformationer og korte deadlines udløser et værdifuldt adrenalin-kick. Men det sætter også sine spor, og alle har som bekendt behov for en afladning af og til. Hr. Brinks ventil er et sommerhus i Sydsverige, der ikke blot kræver løbende vedligeholdelse, men også ligger på en grund med alt for mange højtvoksende træer – her skifter Brink umærkeligt titlen som musikansvarlig med prædikatet motorsansvarlig.   

LÆS OGSÅ: The Texas Chainsaw Massacre på IMDB 

Medlemsnyhed

Indrykket af
FACTOR X ADMAN A/S

12a Kattesundet
1458 København K
Danmark
FACTOR X ADMAN A/S

Send til en kollega

0.195