Dronningens medalje for 40 år hos Ajos

| Medlemsnyhed | Indrykket af Ajos a/s

Poul Erik Ringholm Nielsen har haft sit efterlønsbevis i flere år, men Ajos var for spændende. Nu er han stoppet og får Den Kongelige Belønningsmedalje for 40 års ubrudt ansættelse.

Elektriker Poul Erik Ringholm Nielsen gik forleden på pension efter flere end 40 års uafbrudt ansættelse hos Ajos, og på afskedsdagen fik han overrakt Den Kongelige Belønningsmedalje, som kan tildeles personer, der har været ansat i samme firma i en ubrudt periode på 40 år.

Der er sket meget, siden Poul Erik Ringholm Nielsen blev ansat. Det var i firmaet Højgaard & Schultz, der fusionerede med Monberg & Thorsen, og blev til MT Højgaard a/s, som efterfølgende etablerede Ajos som et selvstændigt datterselskab.

- Gennem de mange års ansættelse har jeg arbejdet i alle afdelinger. Jeg har arbejdet med skure, hejs, kraner, byggestrøm og meget andet, og i 2010 blev jeg ansat som funktionær. Som elektrikere var vi altid de første på pladsen, fordi der skulle etableres byggestrøm, før håndværkerne kunne gå gang, og vi forlod den som de sidste, fordi de midlertidige installationer skulle pilles ned igen, fortæller Poul Erik Ringholm Nielsen

-Jeg husker, at jeg var med på den første byggepladsindretningsentreprise, som Ajos stod for. Det var spændende at være med til at skabe noget nyt. Det var på byggeriet af IKEA i Taastrup, fortæller han.

I det hele taget har der været mange forandringer gennem årene, og dem har Poul Erik Ringholm Nielsen opfattet positivt som nye udfordringer og har dermed været med til at præge en del af forandringerne.

- Der har været otte forskellige direktører, og jeg har haft dobbelt så mange chefer. De har alle præget firmaet på hver deres måde senest med en gennemført digitalisering. Det er jo fantastiske muligheder, som det giver frem for de gamle arbejdssedler, siger han.

- Inden for elektrikerfaget er der også sket mange forandringer. Teknikken var ikke på så højt niveau i begyndelsen, og det hele taget har det udviklet sig i retning af digitale løsninger, som ikke var særligt udbredte i de første af mine år, siger Poul Erik Ringholm Nielsen.

På Poul Erik Ringholm Nielsens sidste arbejdsdag fik han overrakt Den Kongelige Belønningsmedalje af sin chef Lars Muldbak.

- Det var en betydningsfuld dag for mig. 40 år er trods alt lang tid. Nu glæder jeg mig til at skulle ind til Dronningen for at sige tak. Det betyder en del for mig. Jeg er lidt royalist siger han.

Han er bosiddende på Vestsjælland og vant til at begynde dagen tidligt. Pensionisttilværelsen byder på flere projekter både i hus og sommerhus, og der bliver mere tid at fisketure i hans lille jolle samt til at dyrke fritidsinteresser som blandt andet dykning og guitarspil.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Om Ajos - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Ajos er blandt de absolut bedste på de områder, vi har valgt at specialisere os i: Tårnkraner, semimobilkraner, personhejs og materialehejs, skure, moduler, pavilloner, midlertidige installationer, fx strøm, belysning, afspærring, opvarmning og affugtning samt byggepladsindretning og byggepladslogistik.


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Ajos a/s

Godthåbsvej 4
7100 Vejle
Danmark
Ajos a/s

Billeder & videoer

40-aar-hos-Ajos-2-900x600

Send til en kollega

0.067