Er du utryg ved at lægge dine data i skyen?

| Medlemsnyhed | Indrykket af Systemate A/S

Mange virksomheder er stadig utrygge ved at lægge sine data i skyen. Frygten for at miste styring og tilgang til sine data, er noget virksomhederne tænker over. Men er der grund til det?

Cloud er en ting man skal forholde sig til, da flere teknologier støtter sig til cloud og endnu flere vil gøre det i fremtiden. Microsoft har med deres Dynamics 365 løsning, lagt op til, at I som kunder, skal have alt data i skyen nu, for at få det bedste ud af platformen.

Men flere virksomheder er stadig betænkelige omkring det, at lægge sine data ud i skyen. Det er betænkeligheder, som går på sikkerhed og følsomme oplysninger i sine data. Mister man styring? Hvad med tilgængelighed? Hvad i forhold til persondataloven?

Cloud er ikke uforenlig med persondata
Det er en udbredt misforståelse, at cloud er uforenligt med  persondata. Men reelt er der ingen regler, som umuliggør brugen af cloud til opbevaring og behandling af personoplysninger. Reglerne siger kun noget om, hvordan du gør det forsvarligt og lever op til kravene om sikkerhed og juridisk beskyttelse. Det du måske snarere har en mulighed for, er at opnå et højere sikkerhedsniveau ved at anvende en moderne cloudløsning.

Sikkerheden i skyen
Sikkerheden i skymiljøet er ofte også en af de bekymringer, som man møder, når man snakker med de it-ansvarlige hos danske virksomheder - men ofte er det faktisk mere sikkert at opbevare data i skyen end i kælderen.

Det med at tro, at sikkerheden er højere, fordi man ved, hvor data er, enten i ens egen kælder eller hos en lokal hosting- eller cloudleverandør, har historisk vist sig at være en falsk sikkerhed. Det, der giver et højt sikkerhedsniveau, er ikke lokationen - det er de sikkerhedsprocedurer og den professionalisme, som data og en datacenterinfrastruktur behandles med.

Den største sikkerhedsrisiko har historisk vist sig at være brugerne, men ikke fordi de bevidst vil skade sikkerheden.

Ofte tænker brugeren ikke over, at det er følsomme data, de arbejder med. Og dermed åbner de en bagdør for andre, som kan have mere lyssky interesser eller kommer uforvarende til at dele personfølsomme data, hvor de ikke skulle deles. Men det er lige så stort et problem - hvis ikke større - i dit nuværende system som i skyen.

Microsoft angriber dine bekymringer
Hvordan vil Microsoft sikre at disse bekymringer ikke bliver til virkelighed? Med Dynamics 365 følger en fuldt integreret sikkerhedsløsning, der sikrer adgang for apps og data. Dette inkluderer det fysiske datacenter, netværksopkobling, hosting-service samt bruger- og administratoradgang.
Årtiers erfaring

I vor tids komplekse og regulerede miljø, skal virksomheder fokusere på at opbygge mere sikre løsninger, der giver værdi til kunder, partnere og aktionærer - både i skyen og lokalt. Microsoft har årtiers erfaring med at opbygge virksomhedssoftware og køre nogle af de største onlinetjenester i verden. De bruger denne erfaring til at implementere og løbende forbedre sikkerhedsbevidst softwareudvikling, operationel styring og trusselsbekæmpende praksis, der er afgørende for den stærke beskyttelse af tjenester og data.

Antag et brud
Hos Microsoft arbejder de af princip, i deres sikkerhedsstrategi, med at "Antage et brud." Microsofts globale responsteam arbejder døgnet rundt, for at eliminere virkningerne af ethvert angreb mod deres cloudtjenester. Sikkerhed er indbygget i Microsoft Business Produkter og Cloud Services fra bunden, begyndende med Security Development Lifecycle, en obligatorisk udviklingsproces, der sætter sikkerhedskrav i alle faser af udviklingsprocessen.

Forpligtelse til overholdelse
Microsoft overholder også både internationale og branchespecifikke compliancestandarder og deltager i stringente tredjepartsrevisioner, som verificerer deres sikkerhedskontroller.

Alt i alt, får I en af de sikreste dataopbevaringer med bedst mulig adgang, der er tilgængelig på markedet.

Alt dette kan får I sammen med jeres Dynamics 365 løsning, og kan dermed sende jeres bekymring omkring data i skyen på ferie.

Ønsker du at vide mere om Dynamics 365, kan du finde yderligere informationer her.


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Systemate A/S

Lyshøjen 14
8520 Lystrup
Danmark
Systemate A/S

Send til en kollega

0.06