Back stage hos BJ Gear A/S - Du kan komme med

| Medlemsnyhed | Indrykket af Industrisamarbejdet - En del af DI

Værtsvirksomheden for årets sidste back stage arrangement er nu offentliggjort. Vi besøger BJ-Gear A/S i Skanderborg for at se automation i praksis.

Automation i praksis
BJ-Gear har siden midten af 1960’erne været leverandør af transmissionsløsninger i høj kvalitet til f.eks. medicoteknisk udstyr og udstyr til fødevareindustrien. Med fokus på kvalitet og produktivitet har BJ-Gear fulgt med udviklingen indenfor automation i produktionen og har i dag tidssvarende produktionsfaciliteter.

Kom og mød BJ-Gear og få et indtryk af det ihærdige arbejde, der har gjort BJ-Gear til en succesfuld leverandør af transmissionsløsninger!

Automation – i praksis - er nøgleordet på dagen. Vi er derfor glade for at kunne tilføre besøget deltagelse af firmaerne Beckhoff Automation og Technicon. De vil fortælle om de tiltag, der kan skabe en succes med automation, og der vil blive gennemgået et konkret eksempel. 
 
Program: 
12:30 - 13:00: Ankomst og registrering 

13:00 - 13:10: Velkomst 

v/Rune Jacobsen, Chefkonsulent, Industrisamarbejdet. 

13:10 - 14:15: Rundvisning på fabrikken 

14:15 - 14:45: Præsentation af BJ-Gear 

v/ CEO Flemming Graversgaard, BJ-Gear

14:40 - 15:10: Hvordan kommer man – med succes - i gang med ny automation? 

v/CEO Casper Hansen, Technicon 

De fleste ønsker at gøre tingene rigtigt fra starten. Hvordan gør man det, når vi taler automation? Det ved Technicon, der har hjulpet mange danske virksomheder med at planlægge og indføre teknologi i produktionen. 

15:10 - 15:35: Kaffepause & networking 

15:35 - 16:05: Hvilke overvejelser skal man gøre for at flytte sin virksomhed eller produkt til den fase, som vi i dag kender som industri 4.0. – Her fortalt gennem et konkret eksempel 

v/Michael Nielsen, Managing Director, Beckhoff Automation, Danmark

Når beslutningen om at opgradere sin automation er taget, melder mange spørgsmål sig omkring hardware-layout, software- arkitektur, implementering mm. Vi hører Beckhoff’s indgangsvinkel til forløbet – og vi tager udgangspunkt i en konkret sag. 

16:05 - 16:20: Erhvervspartnerskabet for avanceret produktion 

v/Sabrina Vestergaard, Konsulent, Industrisamarbejdet. 

Hør, hvordan en relevant støtteordning kan få din virksomhed i gang med avanceret produktion: Erhvervspartnerskabet for Avanceret Produktion. 

16:20 - 16:45: Big Science Business – danske virksomheder kan være med! 
v/ Nikolaj Zangenberg, Centerchef Metal- og Overfladeteknologi, Teknologisk Institut og Industrial Liaison Officer i BigScience.dk

Hør Big Science netværket fortælle om hvor – og hvilke – muligheder der er, og hvordan man kommer nærmere opgaven som underleverandør til de store forskningscentre. 

Kl. 16:45: Afslutning på dagen med spørgsmål, networking og en sandwich   

Vel mødt!
 
Tid:
Torsdag d. 9. november kl. 12. 30 - 17.00

Sted: 
BJ-Gear A/S, Niels Bohrs Vej 47, Stilling, 8660 Skanderborg
 
Pris
Deltagelse er gratis og alle er velkomne.

Tilmeldingsfrist: 3. november.

Tilmeld dig her

Se invitation her
 
 


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Industrisamarbejdet - En del af DI

H.C Andersen Boulevard 18
1787 København V
Danmark
Industrisamarbejdet - En del af DI

Billeder & videoer

Send til en kollega

0.051