Succes for Ajos skyldes fokus på eksekveringskraft

| Medlemsnyhed | Indrykket af Ajos a/s

Ajos har stærk vækst i både omsætning og indtjening. Administrerende direktør Ole Wamsler er ikke i tvivl om årsagen: Grundig opfølgning øger eksekveringskraften!

Alt for mange kender det alt for godt. Virksomheden laver grundigt gennemarbejdede strategier og måske også operationelle planer, men de havner ofte i skrivebordsskuffen og tages først frem, når de skulle være opfyldt.

Hos Ajos har ledere og mellemledere netop været i træningslejr igen for at arbejde med strategier og målsætninger - og ikke mindst for at holde sig skarpe på at følge op på planer og mål, så de virkeligt bliver de praktiske redskaber, som de helst skal være.

- Vi har sat os et mål om, at vi vil udvikle Ajos til at være den bedste i vores branche, og det kræver træning igen og igen, så vi sikrer den rette kultur for en organisation i bevægelse. Vi inddrager medarbejderne, så de bliver en del af processen, og det frigør en masse energi og øger engagementet, så vi bliver den agile organisation, som vi skal være for at høj-performe, siger administrerende direktør Ole Wamsler.

- Ajos har det seneste års tid været igennem en kraftig udvikling. Der er investeret massivt i digitalisering og fornyede arbejdsgange, men også i kulturforbedrende tiltag, der samlet set skal sikre større ansvarlighed og stolthed, men også en øget effektivitet og konkurrencekraft. Vi har samlet guldklumperne op, og det har aflejret sig solidt i tallene. Men der ligger fortsat en masse ”guldstøv” rundt i krogene, som venter på at blive fejet sammen og smeltet om. Så der er også fremadrettet stor fokus på eksekveringskraft i forhold til vores planer rettet mod kunder, digitalisering og vores lejeløsninger.

- Lige nu har vi medvind, og det er netop i medvind, at vi ikke på nogen måde må slippe foden fra speederen. Tværtimod. Vi skal fortsat have et stålsat fokus på at være blive endnu mere effektive, attraktive og robuste. Det opnår vi bl.a. ved massivt at træne i vores egen virkelighed. Derfor har vi fået udviklet et skræddersyet træningsforløb, der løber hen over resten af året og som involverer store personalegrupper flere gange. Min vigtigste mission, som direktør, er, at spille alle medarbejdere endnu bedre, og ikke mindst sikre et lederteam, der er rollemodeller, hvad angår salgs- og eksekveringskraft. Når de er det, forbedrer vi os løbende, siger Ole Wamsler.

Han fremhæver, at det banale ofte er det geniale. Det handler eksempelvis om systematisk brug af kalendersystemet i Outlook for, at hverdagen ikke overhaler en, så vigtige fokusområder misses. Og det handler om, at alle medarbejdere altid sørger for, at møder er grundigt forberedte, så alle møder skaber værdi og har klare handlingsplaner. Det handler om at sikre tæt opfølgning på planlagte og igangsatte initiativer, og det handler om, at medarbejderne hele tiden får indsigt, indflydelse og konstruktiv feedback.

En anden del af baggrunden for Ajos’ succes er, at mere end 75 % af omsætningen nu ligger uden for koncernen MTH GROUP, og at ca. halvdelen af omsætningen ligger uden for bygge- og anlægssektoren.

- Det betyder selvfølgelig meget, at vi i så høj grad opererer på et konkurrenceudsat marked, og samtidig er det afgørende for vores form, at vi genererer ca. halvdelen af vores omsætning uden for bygge- og anlægssektoren. Vi oplever andre og større krav, når vi for eksempel handler med de store industrivirksomheder eller kommunerne, og det tvinger os til hele tiden at have topmoderne lejeløsninger - og det holder os i topform, siger Ole Wamsler.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Om Ajos - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Ajos er blandt de absolut bedste på de områder, vi har valgt at specialisere os i: Tårnkraner, semimobilkraner, personhejs og materialehejs, skure, moduler, pavilloner, midlertidige installationer, fx strøm, belysning, afspærring, opvarmning og affugtning samt byggepladsindretning.


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Ajos a/s

Godthåbsvej 4
7100 Vejle
Danmark
Ajos a/s

Kataloger m.v.

Billeder & videoer

Send til en kollega

0.051