Jubilæet fejres på Himmelbjerget

| Medlemsnyhed | Indrykket af Alux A/S

Jubilæet faldt egentlig den 1. juni, hvor vi kort fejrede det på firmaets matrikel på Holmbladsvej med smørrebrød og kage.

I lørdags den 10. juni 2017 kunne vi så endelig fejre Alux' jubilæum på behørig vis. Jubilæet faldt egentlig den 1. juni, hvor vi kort fejrede det på firmaets matrikel på Holmbladsvej med smørrebrød og kage.

Den store fejring blev så i lørdags, hvor hele firmaet var inviteret på søfart fra Silkeborg til Ry, hvor vi tjekkede ind på hotellet. Herefter var der lige tid til en kold øl eller is og omklædning, inden Ry Bussen kørte hele selskabet til middag på Hotel Himmelbjerget. Her nød vi en lækker 3-retters menu og den fantastiske udsigt fra restaurantens terrasse.

Bill Jensen modtog af personaleforeningen en baldakintang til evigt minde om den efterhånden lange karriere han har gjort sig inden for solafskærmning.

Efter middagen spillede Mercury Band op til dans, og kl. 02 kørte bussen selskabet tilbage til Hotel Ry, hvor de fleste overnattede og nød fælles morgenmad før hjemrejse.

En skøn dag, hvor vejret viste sig fra sin bedste side, og humøret var højt.

 

Nu er vi så startet på de næste 25 år, som vi håber bliver lige så gode som de første!


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Alux A/S

Holmbladsvej 4-6
8600 Silkeborg
Danmark
Alux A/S

Send til en kollega

0.065