23948sdkhjf

Bravida på jagt efter fremtidens ledere

| Medlemsnyhed | Indrykket af Bravida Danmark A/S

I disse uger bliver det afgjort hvem, der bliver Bravida Danmarks næste projektleder-trainees og dermed optaget på installations- og servicevirksomhedens eftertragtede BraIngeniør-program.

”Vi er på jagt efter de bedste profiler blandt maskinmestre og ingeniører. 12 af dem får i år muligheden for at blive optaget på vores BraIngeniør-program. Det etårige forløb ruster dem til en fremtidig lederstilling i Bravida,” fortæller HR Chef i Bravida Danmark, Dorthe Ulriksen.

154 håbefulde ansøgere havde i løbet af sommeren meldt sig til kampen om de 12 ledige BraIngeniør stillinger. 75 af ansøgerne blev udvalgt til at gå videre til arrangementer hos Bravida i Aarhus, Odense og København.

”De 75 ansøgere har på papiret alle de kvalifikationer, vi er på jagt efter. Men en ting er, hvad der står i ansøgning og cv. Personlige egenskaber såsom samarbejdsevner, sociale kompetencer og lederevner er mindst lige så vigtige. Derfor holder vi de her arrangementer, så vi får mulighed for at lære hinanden lidt bedre at kende,” siger Dorthe Ulriksen.

Grundig observation af deltagerne
Disse egenskaber fik deltagerne brug for. Som et led i bedømmelsen af deltagerne skulle de samarbejde om at gennemføre et byggeprojekt, nærmere betegnet et LEGO-tårn.

Tre grupper skulle hver levere et element til det samlede projekt. Som ved ethvert rigtigt byggeprojekt, skulle der tages hensyn til tid, økonomi, specifikationer, design og ikke mindst samarbejde. Og så skulle de tre elementer gerne passe sammen, når de blev samlet. Mens deltagerne løste opgaverne blev de observeret af Bravidas HR team og de chefer, som efterfølgende skal ansætte BraIngeniørerne.

”Deltagerne bliver individuelt vurderet ud fra en række parametre, som vi løbende noterer i et skema udviklet til lejligheden. Det giver os mulighed for umiddelbart bagefter, at sætte os med de ansættende chefer og vurdere den enkelte deltager. På den måde sikrer vi det bedst mulige match mellem de personer vi vælger at gå videre med og det aktuelle job,” fortæller Dorthe Ulriksen.

Test og samtaler
33 deltagere blev udvalgt til at gå videre fra de tre udvælgelsesarrangementer. Disse deltagere skal nu gennemgå en række tests og samtaler. Herefter bliver 12 personer udvalgt til at starte på BraIngeniør-programmet og dermed blive BraIngeniør 2016 i Bravida.

Fakta om BraIngeniør programmet:
•Deltagerne skal være ingeniører, maskinmestre eller have en anden relevant teknisk uddannelse.
•Programmet varer et år og giver deltageren viden om beregning, økonomi, jura, indkøb og projektledelse.
•Deltagerne arbejder sideløbende i Bravida, typisk som projektassistent.
•I løbet af året mødes BraIngeniørerne fire gange med BraIngeniører fra Bravidas afdelinger i Sverige og Norge. Det sker forskellige steder i Skandinavien.
•Som færdig BraIngeniør har man mulighed for at blive leder i Bravida.

Medlemsnyhed

Indrykket af
Bravida Danmark A/S

Park Allé 373
2605 Brøndby
Danmark
Bravida Danmark A/S

Send til en kollega

0.078