23948sdkhjf

Webinar | Hvis din ansatte veteran har en skade

| Medlemsnyhed | Indrykket af Cabi

Der er mange gode eksempler på, at veteraner med en skade klarer sig godt i deres job. Virksomheden DC-Supply deler ud af deres erfaringer med at finde de gode løsninger, og du får viden om, hvilke støtteordninger, der kan hjælpe dig godt på vej.

Mange virksomheder har allerede set gevinsten ved at ansætte tidligere udsendte og få gavn af deres mange kompetencer.

Webinaret den 23. november kl. 08.15 – 09.00 sætter spot på nogle af de gode løsninger, der kan findes, hvis den ansatte veteran har en fysisk eller psykisk skade. Du hører erfaringer fra DC-Supply, som fortæller om, hvordan de har grebet det an og hvilke løsninger, de konkret har fundet. Blandt andet kan du høre om, hvordan de fandt hjælp fra Poul Nielsen, beskæftigelsesvejleder hos Veterancentret.

Som en del af webinaret får du også viden om de forskellige støtteordninger, der kan være relevante for at give veteranen de rigtige rammer i det daglige arbejde. Det sker i form af korte oplæg fra Veterancentret og fra Cabi.

Med hver deres perspektiv klæder de dig på med fakta om og erfaringer fra mange års arbejde med både veteraner og virksomheder.

Det får du med fra 45 digitale minutter:

  • Virksomhedserfaringer
  • Tips til de gode løsninger for en skadet veteran
  • Viden om, hvor du kan hente støtte og rådgivning.

Som deltager har du mulighed for at stille spørgsmål undervejs.

Se programmet og tilmeld dig her


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Cabi

Åboulevarden 70, 3.
8000 Aarhus C
Danmark
Cabi

Send til en kollega

0.109