23948sdkhjf

Raw Roots udvider på Amazon

| Medlemsnyhed | Indrykket af Erhvervshus Midtjylland

Hårprodukter fra Raw Roots sælger rigtig godt på Amazon i Tyskland. Med hjælp fra Erhvervshus Midtjylland er de nu også på Amazon i Frankrig.

Det er langt fra bæredygtigt at bestille produkter til håret på den anden side af jordkloden. Sådan tænkte Lisa Tägström Møller og besluttede selv at udvikle det, hun skulle bruge til sin dreadlock-frisure.

Siden er hun blevet specialist i hårpleje til dreadlocks og lever af at sælge sine produkter til andre. Foreløbig har hun 40 forhandlere over hele verden.

”Jeg er startet med at blande produkter i mit køkken. Og alle de business-ting, jeg ikke ved i kraft af min uddannelse som frisør, har jeg samlet op hos Erhvervshus Midtjylland”, siger Lisa Tägström Møller.

Siden starten har hun også udviklet produkter til hudpleje, og ligesom dem til håret er de naturlige og uden silikone.

40 forhandlere verden over
Hendes virksomhed Raw Roots har kontor og butik i Engesvang, og der er tre ansatte på deltid til at pakke ordrer og lave dreadlocks på kunder.

Produkterne får hun fremstillet hos Naturfarm i Brande, og de sælges via 40 forhandlere over det meste af verden og på webshoppen.

Når Lisa Maria Møller overvejer ændringer i virksomheden, ringer hun til virksomhedskonsulent Jannie Mejer i Erhvervshus Midtjylland.

Min erfaring er, at det betaler sig at have en tæt kontakt til Erhvervshus Midtjylland. Det gør mig stærkere i forhold til at drive min virksomhed at have Jannie som sparringspartner”, understreger Lisa Tägström Møller.

Senest har hun via erhvervshuset fået medfinansieret en privat rådgiver for at få produkter til salg på Amazon i Frankrig.

Amazon i Tyskland og Frankrig 
Hun sælger allerede rigtig godt på Amazon til tyske forbrugere og har nu udvidet til det franske marked.

”Bureauet, jeg nu har hyret, er virkelig dygtige. De har rådgivet mig, så jeg kunne komme godt i gang på Amazon. Mine 12 produkter er lagt op og klar til salg i Frankrig og Tyskland og gjort klar til at udvide til UK, hvis jeg vil det”, fortæller hun.

Lisa Tägström Møller har fået rigtig meget viden ud af forløbet, som hun kan bruge fremover.

”Selvom det koster mig og erhvervshuset penge, at jeg har haft en privat rådgiver knyttet til min virksomhed i en periode, er det en fantastisk mulighed at få som lille virksomhed. Jeg ser det som en investering i at få bygget min virksomhed op”, påpeger hun.

Gennem Erhvervshus Midtjylland har hun også haft en mentor gennem et halvt års tid. Forløbet vil med hendes egne ord hjælpe med at sætte retning på virksomheden fremover.

”Mentoren har hjulpet mig til at rette fokus på det, der virker, fremfor at skyde med spredehagl. Derfor overvejer jeg at parkere min hudpleje-serie, som kun tegner sig for en lille del af min omsætning”, siger hun.

Book uforpligtende møde
Uanset branche og hvad enten du har brug for sparring om strategi, salg, markedsføring, kapital, eksport, grøn omstilling, digitalisering eller noget helt andet, er vi klar til at hjælpe. 

Det er både gratis og uvildigt - og koster kun din tid. 

Book et møde her

Medlemsnyhed

Indrykket af
Erhvervshus Midtjylland

Åbogade 15
8200 Aarhus N
Danmark
Erhvervshus Midtjylland

Billeder & videoer

Raw roots

Send til en kollega

0.094