23948sdkhjf

Og vinderne af CSR People Prize 2022 blev…

| Medlemsnyhed | Indrykket af Cabi

Den 9. juni blev vinderne af CSR People Prize 2022 kåret ved Cabi Topmøde 2022. Prisen hylder de virksomheder, der tager et ekstraordinært socialt ansvar og hjælper mennesker fra kanten af arbejdsmarkedet. Se hvilke virksomheder der vandt i år.

Siden 1999 har Cabi hvert år uddelt CSR People Prize.

Prisen går til virksomheder, der gennem deres sociale ansvar har vist, at de formår at fastholde deres medarbejdere. Det kan også være til virksomheder, der ansætter mennesker med anden udfordring end ledighed, som ellers gør det svært at komme ind på arbejdsmarkedet.

CSR People Prize uddeles i tre kategorier:

  • Virksomheder med mere end 250 ansatte
  • Virksomheder med under 250 ansatte
  • CSR People Særpris 2022: Grøn og social ansvarlig arbejdsplads.

 
Vinderne af CSR People Prize 2022 blev…

  • Virksomheder med under 250 ansatte: Simply Cooking A/S
    imply Cooking gjorde særligt indtryk på juryen, ved at de blandt andet tager udgangspunkt i mennesket og forstår at indrette opgaver efter den enkelte persons udfordringer. De ser mangfoldighed som en ressource. Se video om vinderen.

  • Virksomheder med over 250 ansatte: Proshop a/s
    Juryen begrunder kåringen ved, at Proshops store sociale engagement er strategisk funderet og en del af forretningen. Det har vist sig også at smitte af på virksomhedens bundlinje. At mange flere fra kanten af arbejdsmarkedet kommer i job, og bliver en loyal arbejdskraft er en gevinst både for virksomheden og for samfundet. Se video om vinderen.

  • CSR People Særpris 2022: Horn Bordplader A/S
    Årets særpris hædrer virksomheder, som gennem en grøn omstilling af forretningen skaber arbejdspladser til personer fra kanten af arbejdsmarkedet. Juryen fremhæver, at Horn Bordplader har modet til at tænke værdikæden på en ny måde og omstille produktionsapparatet til at være bæredygtigt. Produktionen kræver ikke højtuddannet arbejdskraft, og Horn Bordplader rekrutterer derfor en stor del af medarbejderne i samarbejde med de omkringliggende kommuner, hvor de aktivt søger blandt udsatte grupper og øger andelen af fleksjobbere i virksomheden. Se video om vinderen.

Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Cabi

Åboulevarden 70, 3.
8000 Aarhus C
Danmark
Cabi

Send til en kollega

0.11