23948sdkhjf

Artlinco ansætter ny Design Manager

| Medlemsnyhed | Indrykket af Artlinco A/S

Artlinco byder Michael Qvortrup velkommen til teamet. Han tiltræder i en stilling som Design Manager og med sig bringer han markant erfaring indenfor både designledelse, industriel design og UI-design.

Med et forår i fortsat vækst, var der brug for ekstra hænder til at supportere teamet og det stigende antal kunder og projekter hos Artlinco. Derfor kunne teamet med stor glæde byde Michael velkommen i sidste uge. Michael er uddannet ingeniør fra Teknikum i Aarhus (1986), og industriel designer (1988) med efteruddannelse i UI-design og Usability testing fra Aalborg Universitet (2019). Med sig bringer han sin markante, mangeårige erfaring indenfor både designledelse, industriel design og UI-design. Et perfekt match, som i særdeleshed vil komme såvel Artlinco som kunder til gode.

 Michael kommer fra en stilling som Corporate Design Manager hos Danfoss, hvor han siden 2008 har arbejdet med opbygning og implementering af et designprogram for produkter, emballage, litteratur og senest også User Interface design. Designprogrammet styrer retningen for formgivning af nye produkter og sikrer gode brugeroplevelser i alle produkter, apps og software på tværs af Danfoss forretninger. Resultater heraf er både en styrkelse af brandet, bedre IP-beskyttelse, mere effektivt design arbejde og kortere time-to-market.

 Før det har han haft sin egen tegnestue samt arbejdet ved flere af de førende design bureauer i Danmark. Dertil en R&D funktion i nogle år, der blandt andet gav tre måneders ophold i Taiwan.

 Design strategi, design systemer for digitalt og produkt design, interaktionsdesign, UX-design, Design styring, og plast-teknologi er blot nogle af hans ekspertområder. Hans mangeårige erfaring og ekspertise vil uden tvivl bringe stor værdi for både for Artlinco og kunder.

 ”Artlinco er en stærk spiller på unik identitetsskabende formgivning og værdiskabende innovation, hvor brugeren er i højsædet, men hvor der også er fokus på en god forretning for kunden. Artlinco’s hold består af stærke profiler som skaber innovative, flotte løsninger til et virkeligt bredt område af kunder og udfordringer. Det er et team hvor erfaring og dynamik spiller godt sammen. Jeg ser frem til at bidrage til nye løsninger og lære igennem nye udfordringer” siger Micheal Qvortrup.

 Med Michael på holdet ser Artlinco frem til at højne kundernes forretning med løsninger, der både gavner deres slutbrugere og bundlinjen.


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Artlinco A/S

Søndergade 4, 2. sal
8700 Horsens
Danmark
Artlinco A/S

Send til en kollega

0.11