23948sdkhjf

Skruefundamenter holder længere end beton

| Medlemsnyhed | Indrykket af Fremtidens Fundament ApS

Er stål katodisk beskyttet, kan det holde længere end beton. Derfor får flere skruefundamenterne i deres nye hus, carport e.a, katodisk beskyttet, på samme måde som man hidtil har beskyttet stål til armering i betonbroer, svømmehaller, mm.

Stål ruster. Sådan er det bare. Det kan ruste hurtigt eller langsomt, men det ruster. Men er stålet katodisk beskyttet, varer det mindst 50-200 år, før rusten sætter ind.

Derfor får stadigt flere øjnene op for, at skruefundamenterne i deres nye hus, carport eller andet, skal være katodisk beskyttet, på samme måde som man i mange år har beskyttet stål, der bruges til armering i betonbroer, svømmehaller, parkeringshuse, stålkonstruktioner i havvand, nedgravede tanke mv.

Mange tror fejlagtigt, at beton holder evigt, men det er langtfra tilfældet. Når der i dag støbes et betonfundament, er det et lukket fundament med plast-isolering og betondæk, hvilket gør det sværere at slippe af med den fugt, som trænger ind i konstruktionen.

Skruefundamenter af katodisk beskyttet stål har længere levetid end beton, og så kan de genbruges. Betonen skal hakkes op og køres væk, når huset en dag ikke længere skal stå der. Skruefundamenter er altså også et mere bæredygtigt fundament.

 Katodisk beskyttelse er gammel vin på nye flasker

Katodisk beskyttelse af stål har man kendt og brugt i mange år. Når det gælder skruefundamenter, er katodisk beskyttelse derimod noget relativt nyt. Løsningen har Fremtidens Fundament udviklet i samarbejde med Krüger Aquacare.

 Thomas Remil Jensen, Team leader & Specialist hos Krüger Aquacare siger:

”Ideen opstod for 7-8 år siden hvor Rune (Roepstroff Nissen fra Fremtidens Fundament) og jeg sad og nørdede stål og talte sammen. Tanken var, at det jo er velkendte principper, som i mange år har været brugt til at forhindre korrosion i betonkonstruktioner, fx svømmehaller, broer og parkeringshuse, olieledninger, gasledninger og andre kritiske installationer på udsatte steder. Så selvfølgelig kunne det også bruges til at rustbeskytte skruefundamenter.”

 Nedbrydningen af stål stoppes

Rune Roepstroff Nissen fra Fremtidens Fundament er enig og tilføjer: ”Beton smuldrer, træ rådner, plast nedbrydes og stål ruster. Uanset hvilket materialer, du bruger i dit fundament, er der ikke noget, der holder evigt. Men katodisk beskyttelse gør, at nedbrydningen af stål stoppes fuldstændig. Det sker ganske simpelt ved, at skruefundamenterne forbindes med et stålbånd og tilsluttes et anlæg, der sender en meget svag strøm gennem alle skruerne.”

Klimavenlig løsning

En ekstra gevinst ved katodisk beskyttelse er, at skruefundamenterne bevares intakte med samme bæreevne, som da de var nye. Dermed kan de genanvendes direkte til nyt fundamentbyggeri og den oprindelige stålmængde er til stede ved evt. genbrug af materialerne.

Skruefundamenterne er derfor en klimavenlig funderingsløsning, som passer perfekt til en cirkulær økonomi, hvor vi udnytter alle ressourcer gennem genanvendelse og genbrug.

Hvilke typer huse har gavn af katodisk beskyttelse?

Man kan ikke pege på én bestemt type hus, der vil få mest gavn af katodisk beskyttede skruefundamenter, men man kan pege på, i hvilke omgivelser det har den største effekt. Det gælder for eksempel, hvis huset ligger tæt ved havet, og der er salt i jorden, eller hvis det ligger i et område med risiko for oversvømmelse. Og så helt generelt alle steder, hvor bygherren bare gerne vil have den bedst mulige beskyttelse mod rust.

I Jyllinge-Nordmark har der regelmæssigt været oversvømmelser, og netop her blev det første hus med katodisk beskyttede skruefundamenter opført efter stormen Bodil i 2013. I 2018 besøgte vi Tommy og Maja Aastrup, der byggede huset.

Du kan læse om huset her: https://www.fremtidensfundament.dk/jyllinge-nordmark-aldrig-mere-oversvoemmelse/

Katodisk beskyttelse fra start

Tommy og Maja besluttede fra start, at deres nye hus skulle stå på katodisk beskyttede skruefundamenter. Derfor blev alle skruefundamenterne forbundet med et metalbånd, så en svag strøm kunne sendes igennem og ud i jorden.

”Skruerne har holdt fuldstændigt den samme elektriske modstand gennem årene. Det vil sige, at skruerne bevarer den samme godstykkelse, og at der ikke sker nogen nedbrydning af dem. Det er godt at vide, at beskyttelsen af skruerne fungerer perfekt. De holder i min tid, og så kan andre bruge dem bagefter, intet går til spilde. Det er en rar tanke,” fortæller Tommy Aastrup.

 Klogt at forberede sig

Skal huset stå på katodisk beskyttede skruefundamenter? Det er ikke en beslutning, du behøver at tage, når huset bygges, for Fremtidens Fundament forbinder nemlig som standard alle skruefundamenter under huset med stålbånd. Så kan du som bygherre færdiggøre den katodiske beskyttelses-installation, hvis du ønsker det på et senere tidspunkt.

Rune Roepstroff Nissen: ”Når vi etablerer et skruefundament, laver vi det nødvendige forarbejde. Det vil sige, at alle skruefundamenterne er forbundet med spændbånd, der kan lede strømmen. Selve anoden kan man så tilslutte på et senere tidspunkt”.

Det betyder altså, at hvis du allerede har et skruefundament, og er interesseret i at rustbeskytte det med katodisk beskyttelse, så er det ikke for sent. Tag fat i Fremtidens Fundament eller Krüger Aquacare A/S og hør om dine muligheder.

Fakta om katodisk beskyttelse

Katodisk beskyttelse er et både kendt og anerkendt middel i kampen mod den nedbrydning af metalkonstruktioner, der hele tiden finder sted på grund af korrosion.

Katodisk beskyttelse er en elektrokemisk metode til korrosionsbeskyttelse af et metal, hvorved elektrisk strøm går fra en anode via den omgivende elektrolyt til metallet som ønskes beskyttet.

Metoden er første gang beskrevet i faglitteraturen for mere end 150 år siden. Den har siden vist sin værdi især ved korrosionsforebyggelse af konstruktioner i stål. Eksempler er skibe, havvindmøller, havnespunsvægge, offshore konstruktioner, olietanke, rørledninger, beholdere, stålpæle, armeringsjern m.m.

Medlemsnyhed

Indrykket af
Fremtidens Fundament ApS

Tibberup Allé 67
Hareskovby
3500 Værløse
Danmark
Fremtidens Fundament ApS

Billeder & videoer

Send til en kollega

0.094