23948sdkhjf

Ombygning af Børnehuset Hvidehøj i Egedal Kommune

| Medlemsnyhed | Indrykket af Skou Gruppen A/S

Skou Gruppen ombygger Børnehuset Hvidehøj i Egedal Kommune. De oprindelige bygninger er renoveret, og nu etableres en helt ny bygning i forlængelse af den eksisterende, så institutionen i fremtiden har plads til både vuggestue og børnehave.

Vi udfører arbejdet i en hovedentreprise. Den eksisterende institutionsbygning med vuggestue er blevet renovereret, og nu etablerer vi en helt ny, tilstødende bygning, der skal huse børnehavebørn til næste år. Skou Gruppens projektleder, Thomas Schultz, siger om vuggestuens nye faciliteter:

”Vi har foretaget renovering og indretning i form af nye vægplaceringer, og der er komme nyt køkken. Der er kommet nye døre, og vi har udskiftet det faste inventar. Der er også udskiftet utætte kloakrør og foretaget rottesikring. Der er desuden tilføjet en liggehal på 20 kvadratmeter, hvor børnene sover middagslur.”

I efteråret har vuggestuebørnene været indlogeret i midlertidige barakker, men nu er de tilbage i fornyede og istandsatte rammer. Nu mangler opførslen af det nye træhus på 260 kvadratmeter. Der er fuld gang i fundering og kloakering, og efterfølgende begynder tømmerarbejdet samt etablering af installationer. De to bygninger forbindes med en mellemgang og et fælles indgangsparti.

Ombygningen giver masser af lys og frisk luft

Projektgruppen består ud over Skou Gruppen af Mangor & Nagel arkitekter og DOMINIA Rådgivende Ingeniører. Magnus Ahti Christensen, projektleder hos Mangor & Nagel, fortæller, at hensigten med børnehusets nye tilbygning er at skabe et rummeligt hus.

”Der skal være god plads til børnene, både når de er samlet og opdelt i grupper. Og så er der fokus på at skabe et godt miljø at være i,”  forklarer han og tilføjer:

”Rummene får store vinduer og døre, så der kommer masser af lys ind. Der kommer akustiklofter for god rumklang, og så bliver bygningen opført med ventilationsanlæg, der sikrer et godt indeklima. Bygningen er placeret så børnene via en terrassedør har direkte adgang ud til frisk luft - legeplads og grønne områder.”

Bygningens træfacader bliver oliebehandlet og ikke malet. Det skal give et råt look, der passer godt til institutionens legeplads og områdets mange små træer og buske.  

Institutionsbyggeri med sikkerheden i højsædet inde og ude

”Sikkerhed er et fokuspunkt, når man bygger til børn,” forklarer Magnus Ahti Christensen.

Der fx ekstra krav til bygningens modstandskraft i tilfælde af brand. Da børn ikke bevæger sig så hurtigt som voksne, er det vigtigt, at ilden spreder sig langsomt, hvis uheldet er ude.

Udenfor er sikkerheden også i fokus, forklarer Thomas Schultz. Den nye bygning bliver etableret, mens vuggestuen er i drift. Og børnene fra både vuggestue og børnehave vil gerne følge med i byggeriet fra tæt hold og se de store maskiner grave. Derfor er byggepladsen skærmet af med solide hegn.

Både vuggestue og børnehave skal fungere, mens byggeri står på. Derfor er det vigtigt, at samarbejdet fungerer i dagligdagen. Ifølge Thomas Schultz har Skou Gruppen en god dialog med både Børnehuset Hvidehøj og Egedal Kommune. Der er er ugentlige koordineringsmøder, hvor man planlægger aktiviteter. 

 

 

Medlemsnyhed

Indrykket af
Skou Gruppen A/S

Kærvej 34
2970 Hørsholm
Danmark
Skou Gruppen A/S

Send til en kollega

0.094