23948sdkhjf

Nordens største Digital Commerce-hus har store ambitioner

| Medlemsnyhed | Indrykket af Columbus A/S

Columbus er allerede Nordens største Digital Commerce-specialist – og koncernens danske afdeling har langt større ambitioner end blot at bygge flotte onlineshops for virksomheder med vækstplaner.

Selv efter 20 år med e-handel, stiger efterspørgslen på kompetencer til at opbygge, vedligeholde og udvikle Digital Commerce – også i Norden, der som bekendt er en af klodens mest gennemdigitaliserede regioner.

”Særligt under corona er det stukket helt af, og det ser kun ud til at fortsætte. Virksomhederne er blevet ekstremt opmærksomme på, at det er nødvendigt at gøre sig så relevante online som muligt – og det hjælper vi dem med” siger Kasper Emil Hansen.

Som leder af den danske Digital Commerce afdeling hos Columbus A/S arbejder han og en lille håndfuld kolleger tæt sammen med en bred skare af virksomheder.

Her er både traditionelle, fysisk funderede b2b- og b2c-virksomheder, der først for alvor er ved at drage ud på den digitale rejse.

Men også nordiske koncerner i den internationale retailsuperliga med særdeles veletablerede e-handelsplatforme.

”Fælles for projekterne er, at vi bidrager med viden om at udvikle onlinetilstedeværelsen og med at optimere forretningsprocesserne, så alt hænger bedre sammen. Det er ekstremt spændende at være med til og både givende og tilfredsstillende betragtet fra et fagligt synspunkt,” understreger Kasper Emil Hansen.

En afdeling med udpræget iværksættermindset

Columbus’ danske Digital Commerce-afdeling er stadig under opbygning og præget af det, Kasper Emil Hansen betegner som ”et udpræget iværksættermindset” med meget store muligheder for, at medarbejdere med stor drivkraft kan forfølge egne ambitioner og idéer – samt for at få indflydelse på egen arbejdsdag og på afdelingens udvikling som helhed. Han erkender i øvrigt blankt, at afdelingen – set udefra – kan virke som en lidt fremmed fugl hos Columbus, der i dansk sammenhæng navnlig er kendt som ERP-hus.

Men faktisk er Columbus Nordens største spiller på området med næsten 300 Digital Commerce-specialister, der primært er forankret i Sverige – og som Kasper Emil Hansen og hans afdeling arbejder tæt sammen med. Dels er den typiske Digital Commerce kunde hos Columbus ikke kun kendetegnet ved behovet for stærke e-handels kompetencer. De efterspørger også tæt integration til bl.a. ERP, Data & Analytics, CRM, produktion, logistik og lager.

Kan trække på stærke kræfter indenfor alle felter

”Vi har adgang til en ekstremt bred palette af viden om samtlige relevante forretningsområder – og har stærke kræfter at trække på indenfor eksempelvis forretningsudvikling og Data & Analytics samt naturligvis ERP. Vi kan – groft sagt – prikke en kollega på ryggen og hive vedkommende med i projektet, næsten uanset hvilken kompetence vi har behov for. Det er en ret enestående styrke” siger Kasper Emil Hansen.

Selv har han oprindeligt en baggrund fra den finansielle sektor, men skiftede tidligt spor til udvikling af Digital Commerce. Og når han leder efter nye medlemmer til sit team, er det heller ikke kun klassiske IT-kompetencer med speciale indenfor eksempelvis konfiguration eller applikationsudvikling, der er i søgelyset.

”Baggrunden er ikke så afgørende. Det er næsten vigtigere, at man har en udpræget vilje til at sætte sig sammen med kunderne, forstå deres udfordringer og forretning. At man kan skitsere en sammensætning af teknologi, platforme og produkter, der kan hjælpe dem videre – og er klar til at følge dem hele vejen,” forklarer Kasper Emil Hansen.

”Man skal ikke være sælger, men en reel rådgiver, der også gerne har en entreprenør i maven. Så vil man få nok at rive i – og have det sjovt undervejs.” siger han.

Vil du være en del af Kaspers team og arbejde med spændende internationale projekter indenfor Digital Commerce? Så er du måske vores nye kollega. Læs mere om mulighederne her.


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Columbus A/S

Lautrupvang 6
2750 Ballerup
Danmark
Columbus A/S

Send til en kollega

0.079