23948sdkhjf

Artlinco fejrer 20 års jubilæum

| Medlemsnyhed | Indrykket af Artlinco A/S

Artlinco blev skabt for 20 år siden med en vision om at drive innovation ved at danne bro mellem ingeniøren og designeren.

I dag lyder det helt utænkeligt, men for 20 år siden var der en stor kløft fagdisciplinerne imellem. Et tværfagligt team var vejen frem og i dag, er Artlinco en af danmarks førende konsulenthuse indenfor design og innovation, og har over de seneste år udvidet forretningen til at fungere som ’ekstern udviklingsafdeling’ for en lang række virksomheder i ind- og udland.

I de to årtier Artlinco har været ekstern innovationspartner, har vi været en del af en lang række unikke innovationsprojekter, som har skabt prisvindende og bæredygtige resultater. Vi mener, at vejen til den bedste løsning er ved tæt samarbejde med interne og eksterne stakeholders. Dels for at sikre nødvendigt fremdrift i projektet – og dels for at skabe ejerglæde og værdi for slutbruger.” siger Søren X. Frahm, CEO, Artlinco.

Definitionen på ”design” har været i konstant udvikling i løbet af de forgangne to årtier. Dette har også været med til at forme Artlinco og den konstante udvikling, som virksomheden har været i siden sin opstart i 2001. På samme måde som design har ændret sig fra hovedsaligt at omhandle form og farve til nu at være et strategisk værktøj, der anvendes til at løse komplekse udfordringer, har Artlinco udviklet sig fra at være et designhus til at være en pålidelig og strategisk partner indenfor design, innovation og udvikling.

”Mange forbinder ordet ”design” med ergonomi, form, farve eller ’noget man bruger i boligindretning’, hvilket er en meget begrænset måde at anskue design på. Designtænkning handler om at skabe meningsfulde, relevante og værdiskabende løsninger som er funderet i fakta og sikrer social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Vi ser et stort potentiale i at bruge designtænkning i en langt større vifte af industrier end hvad tilfældet er i dag” – Søren X. Frahm, CEO, Artlinco.

20 års jubilæet markerer hele 431 succesfulde gennemførte innovationsprojekter. Og selvom Artlinco hver dag arbejder med at skabe værdi for – og med – kunderne, er dette blot en milepæl på vejen mod dygtiggørelse og udvikling.

”Vores viden og kompetencer bliver bedre for hver dag. For hvert projekt er vi blevet mere erfarne, dygtigere og med årene fået erfaringer fra de fleste brancher – og ikke mindst blevet utrolig stærke i at gennemføre komplekse innovationsprojekter.” – Søren X. Frahm, CEO, Artlinco.

”Dette er ikke kommet af sig selv” - fortsætter Søren X. Frahm – ”Der skal lyde en stor tak til alle, der har bidraget gennem de forgangne 20 år – og især Danmarks bedste team - uden jer, stod vi ikke her i dag! Jeg ser med stor begejstring frem til de næste 20 år med indsigt, innovation og implementering.”


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Artlinco A/S

Søndergade 4, 2. sal
8700 Horsens
Danmark
Artlinco A/S

Send til en kollega

0.094