23948sdkhjf

DILLING har succes på Amazon

| Medlemsnyhed | Indrykket af Erhvervshus Midtjylland

Et sats på Amazon har givet DILLING mange nye kunder i Tyskland. Virksomheden henter i dag halvdelen af omsætningen på det tyske marked.

Blødt og bæredygtigt uldundertøj til at lune alle aldre fra babyer til bedsteforældre. Det fremstiller Dilling i Herning og sælger i Danmark, Tyskland, England og Holland.

Til trods for at virksomheden er 105 år gammel, er den topmoderne og sælger sine 1500 forskellige varer på Amazon. Med stor succes.

”Vi ser Amazon som en effektiv markedsføringskanal, for vi kommer i kontakt med langt flere kunder”, siger Morten Dilling, som er 4. generation i spidsen for virksomheden.

Hans oldefar begyndte i 1916 at spinde uld af fårene på ejendommen på Sundsvej i Herning, hvor virksomheden stadig har til huse. I dag er der 300 medarbejdere. 240 af dem i Litauen, hvor ulden bliver syet.

 Satsede på Amazon for at booste salget 
Som det eneste tøjmærke i Danmark har DILLING beholdt sit eget farveri for at sikre sig uld uden formaldehyd og tungmetaller. Det passer perfekt til den voksende fokus på bæredygtighed hos forbrugerne.

I 2010 besluttede virksomheden at udvide til det tyske marked, men havde svært ved at få kunderne ind på deres tyske hjemmeside. Morten Dilling, som har en HD i afsætning fra CBS, besluttede at satse på Amazon for at booste salget. Og de første produkter kom til salg på Amazon i 2012.

”Vi gik simpelthen ind og fulgte alle de steps, de har på hjemmesiden. Det krævede et solidt rugbrødsarbejde med at uploade styk-numre og andre oplysninger på hver enkelt vare for at sælge til Hr. og Fru Tyskland”, fortæller Morten Dilling.

 Starten var langsom, men nu ruller snebolden
I løbet af de første måneder tikkede der ikke mange ordrer ind, men langsomt kom flere til. Og i 2013 ansatte DILLING nogle dygtige it-medarbejdere og begyndte at fordoble deres Amazon-omsætning fra år til år.

”Starten var langsom, men nu ruller snebolden, efter vi har fået gode anmeldelser fra forbrugerne. Siden 2016 er vi begyndt at tjene penge på vores DILLING-koncept, og i dag kommer 7 procent af omsætningen fra Amazon”, fremhæver Morten Dilling.

Han understreger, at det ikke er nok at ville Amazon halvhjertet. Det kræver en stor indsats at give forbrugerne en god oplevelse.

”Det er vigtigt at bruge ressourcer på det. Og oveni væbne sig med tålmodighed, for det tager tid. Hvis man viser, at man vil Amazon, og lægger energi i det, skal man nok få succes. Ligesom at man skal vise sin kæreste, at man vil hende”.

En  ressource at være til stede og præsentere sine  produkter på Amazon
I 2018 har DILLING udvidet med en engelsk side på Amazon og året efter en hollandsk. Al tekst har de fået oversat til de to sprog.

”Det har været et stort arbejde selv at oversætte i stedet for at satse på maskinoversættelse og vælge de ord, som virker på Amazons søgetjeneste. Men det skal ikke ses som en udgift. Snarere som en ressource at være til stede og præsentere sine gode produkter på Amazon”, er Morten Dillings holdning.

Ingen af de to sider har et lige så stort salg som den tyske side. Endnu. For DILLING har tålmodighed og gode erfaringer. Og Morten Dilling mener, at virksomheder med et godt produkt, som adskiller sig, bør have en brandside på Amazon.

Skal du have hjælp til at komme ind på en online markedsplads?
Så book en uforpligtende snak med en af Erhvervshus Midtjyllands konsulenter her

Medlemsnyhed

Indrykket af
Erhvervshus Midtjylland

Åbogade 15
8200 Aarhus N
Danmark
Erhvervshus Midtjylland

Send til en kollega

0.078