23948sdkhjf

Spændende skuropsætning imellem Amalienborg og Marmorkirken

| Medlemsnyhed | Indrykket af Ajos a/s

I begyndelsen af juni etablerede Ajos a/s en skurby i det indre København, som var væsentligt anderledes end de gængse leveringer.

I forbindelse med renoveringen af et ældre kontorbyggeri i Bredgade 40 for ejendomsvirksomheden Jeudan A/S skulle Ajos etablere en skurby med kontorer, velfærdsfaciliteter til 100 håndværkere samt containere til materialeopbevaring.

- Den mængde plads finder man ikke umiddelbart i det indre København. Bredgade er ikke bred og tæt trafikeret, så derfor var det ikke muligt at optage plads her. Løsningen blev at løfte alle enheder til skurbyen ind i en baggård til adressen, og det skete via sidegaden Frederiksgade og over en fem meter høj mur, fortæller Johnny Bak Pedersen, afdelingschef for Skure i Ajos.

Frederiksgade forbinder Frederiks Kirke, der også er kendt som Marmorkirken, med Amalienborg Slotsplads, og Livgarden passerer dagligt gennem Frederiksgade ved deres vagtskifte kl. 12.00. Derfor skulle der også tages hensyn til deres rutiner.

- Projektet har en beliggenhed lige op ad Landsretten og med Amalienborg i baghaven. Det er nogle betydningsfulde naboer og meget centralt, så vi kunne ikke bare lukke vejene af, siger Rune Sparrman, bygningskonstruktør hos NT Consulting, der er bygherrerådgiver for Jeudan.

I løbet af tre dage fik Ajos' medarbejdere løftet i alt 10 containere og 16 skurmoduler cirka 40 meter ind over de eksisterende bygninger og placeret dem korrekt. Forud blev 50 køreplader samt store bjælker løftet samme vej ind og udlagt som base for skurbyen.

- Alt skulle leveres og løftes ind i den rigtige rækkefølge. Af hensyn til trafikken havde vi derfor planlagt leveringerne ned til det enkelte minut. Containerne skulle i bunden, skurmodulerne blev sat ovenpå, og nogle af dem skulle bygges sammen. Det er ikke hver dag, vi udfører en opgave af den karakter og i så særlige omgivelser, siger Johnny Bak Pedersen.

- Leveringen gik, som det skulle, og jeg må sige, at skurbyen er udnyttet maksimalt. Jeg har ikke før oplevet så stor en skurby på så lidt plads. Det er virkeligt snævert. Vi er gået lige til grænsen i forhold til højden på skurbyen og minimumsafstanden til de eksisterende bygninger. Vi er vældigt tilfreds med leveringen og opsætningen, siger Rune Sparrman.

Efter ønske fra NT Consulting satte Ajos folie på alle vinduer i skurvognene, så projektets naboer fortsat kan have en uforstyrret hverdag, når renoveringen snarligt forventes igangsat.

- Vi har ingen interesse i at kunne kigge ind i Landsrettens aktiviteter eller de øvrige naboers hverdag. Det kan blive lidt mørkt i skurvognene, men de har alle en god belysning styret af bevægelsessensorer, siger Rune Sparrman.

Derudover bad NT Consulting også Ajos a/s om at levere deres beredskabscontainer til projektet. Containeren rummer blandt andet en hjertestarter, førstehjælpsudstyr, en akuttaske med bl.a. iltanlæg, bårer, Falck-kasser, øjenskyller, nødhjælpetelefon, pulverslukkere, forbindinger, sprays til brandskader, m.m.

- Vi har nydt godt af en lignende førstehjælpscontainer på en anden byggeplads, så jeg bad specifikt Ajos om at levere en. Forhåbentlig kommer den aldrig i brug, men hvis uheldet er ude, skal vi kunne håndtere ulykken på pladsen, og det kan vi med Ajos' beredskabscontainer. Den kan det hele. Den har de virkelig gennemtænkt, siger Rune Sparrman.

Projektet har planlagt afslutning i februar 2022.

>> Tilmeld dig Ajos' månedlige NyhedsMail.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Om Ajos - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Ajos er blandt de absolut bedste på de områder, vi har valgt at specialisere os i - og så har vi licens til at opføre Svanemærket byggeri. Vi udlejer bl.a. pavilloner, kontormoduler, skurvogne, containere og midlertidige installationer, fx byggestrøm, belysning, opvarmning, afspærring samt byggepladsindretning og byggepladslogistik.


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Ajos a/s

Godthåbsvej 4
7100 Vejle
Danmark
Ajos a/s

Send til en kollega

0.078