23948sdkhjf

Overtryksventilation sikrer flugtveje ved brand

| Medlemsnyhed | Indrykket af Eegholm A/S

Når en brand bryder ud, er det essentielt at holde flugtveje fri for røg så længe som muligt, så skader på mennesker og bygningen reduceres så meget som muligt. Læs med og forstå hvordan et OTV-anlæg er med til at redde menneskeliv.

Undersøgelser viser, at indånding af røg udgør den største fare for mennesker i forbindelse med en brand. Når byggematerialer brænder dannes der giftig røg, som normalt spreder sig meget hurtigere gennem bygningen end flammerne, og derfor er det vigtigt, at sikkerhedssystemerne hurtigt slår alarm.

Derfor indgår overtrykventilationsanlæg (OTV-anlæg) i bygningers BMS (Building Management System) for at sikre mest mulig sikkerhed for mennesker og bygningen.

OTV-anlæg beskytter flugtveje 
OTV-anlæg er et mekanisk ventilationssystem, som beskytter flugtveje som gange og trapperum i bygninger.  

Flugtvejene giver ikke kun en sikker evakueringsrute for beboerne, men gør det også muligt for redningsarbejdere at komme hurtigere igennem bygningen.  

Efterhånden som bygninger bygges højere og mere komplekse, og branddirektiverne bliver strengere, bliver overtrykventilationsanlæg en stadig mere populær mulighed for en række forskellige bygningstyper.  

Men hvordan fungerer moderne systemer, og hvad skal man overveje, når man integrerer dem i bygningens sikkerhedssystem? 

“Kontrolleret overtryk” redder menneskeliv
OTV-anlæg er baseret på princippet om ”kontrolleret overtryk”.  

Det betyder, at luften i evakuerings- og flugtveje sørger for et højere tryk end i de omkringliggende områder.  

Da luft naturligt forsøger at bevæge sig fra et område med højere tryk til et område med lavere tryk, forhindrer denne trykforskel røg i at komme ind i flugtveje og holder dem fri og sikre, og er derved med til at redde menneskeliv. 

Selvom dette måske lyder simpelt, kræver effektiv trykføring i en kompleks bygning omhyggelig planlægning og design.  

I tilfælde af brand skal OTV-anlægget kontinuerligt overvåge trykket i evakuerings- og flugtveje, og straks reagere på ændringer ved at åbne og lukke døre og genoprette overtrykket inden for få sekunder. 

Anlægget skal også sikre, at trykforskellen aldrig er så stor, at døre ikke længere kan åbnes eller lukkes.  

Sådan fungerer et OTV-anlæg i praksis 
For at forstå hvordan disse systemer fungerer, skal vi se på, hvordan et typisk OTV-anlæg reagerer på en brand i en trappeopgang med flere etager. 

Så snart en brand bryder ud, aktiveres OTV-anlægget enten automatisk af en røgdetektor, et brandalarmsystem eller manuelt af en manuel alarm.  

Dette sender et signal til anlægget, som ofte er placeret i et teknikrum i bygningen. Anlægget er hjernen i overtryksventilationen, som sammenligner alle trykdata indenfor og udenfor evakuerings- og flugtveje og justerer trykket, hvis det bliver nødvendigt. 

Anlægget starter inden for maksimalt 60 sekunder efter at signalet er sendt. I denne periode åbner trappens tagvinduer sig, og en ventilator tilfører hurtigt frisk luft ind i trappeopgangen.  

For at begrænse spredning af røg og flammer skal døre og alle andre ventilationskanaler i bygningen (bortset fra dem, der bruges af et røg- og varmeudvindingssystem) lukke, og visuelle eller hørbare alarmer skal få folk i bygningen til at evakuere. 

Efter start går anlægget i reguleret drift. Her sender trykfølere de målte værdier videre til OTV-anlægget, som gør det muligt at opbygge, overvåge og opretholde overtryk, indtil brandrisikoen er elimineret. 

Bygninger bliver bygget højere, og det sætter nye krav 
Over hele verden bliver der bygget højere og højere, og det sætter nye krav til OTV-anlæg. Derfor bliver der hele tiden udviklet på anlæg, så de kan kommunikere hurtigt med forskellige enheder lige fra ventilatorer, udsugning og alarmlys. 

Som eksempel har vores leverandør af produkter til brand- og komfortventilationsanlæg – STG Beikirch – udviklet en kompleks løsning til det 140 m høje New Henninger Tower i Frankfurt am Main med fire separate OTV-anlæg og over 100 trykfølere, der regulerer trykventilation i trapperum i bygningen og i brandvæsenets elevator. 

Trappe 1 udgjorde en særlig udfordring, da den ikke fører op til taget. Det var derfor ikke muligt at foretage en trykaflastningsåbning i trappeopgangens loft.  Dette blev løst med en trykaflastningskanal, som sikrer regelmæssig træk og trykaflastning.  

I trappeopgang 2 blev der installeret en ekstra ventilator på 39. etage for at tilføre ekstra ventilation. Derudover blev der integreret en temperaturovervågningsfunktion i systemet. Det er med til at sikre behagelige temperaturer i de forskellige områder året rundt. 

Men der bliver også brugt decentrale busteknologier i systemerne, så det er muligt at reagere hurtigt på ændringer i trykket eller andre specifikke forhold. Det gør, at der ingen begrænsninger er for kabellængden for tilslutning af komponenter. 

Fiberoptiske kabler i stedet for kobberkabler 
Roche Tower i Basel bygning 1 er et byggeri med 41 etager. Her blev der brugt fiberoptiske kabler i stedet for kobberkabler til bygningens kritiske områder.  

De fiberoptiske kabler er med til at minimere risikoen for transmissionsfejl og gør en signaloverførsel hurtigere.  

Det samlede system strækker sig over fem trapperum og to serviceelevatorer.  

Ud over de fiberoptiske kabler er der blev anvendt servostyrede lameller på ventilatorerne for at reducere responstider.  

På den måde er systemet i stand til at styre volumenstrømme på op til 75.000 m³ / h.  

Tal OTV-anlæg med os
Uanset om du har brug for et helt nyt OTV-anlæg, eller gerne vil have tjekket op på jeres eksisterende, er det altid en god ide at henvende dig til Eegholm. Så er du sikker på, at få den fornødne rådgivning og nyeste teknologi til dit OTV-anlæg.  

Alt hvad du skal gøre at ringe til Thomas Behrmann på mobil 6120 5321 eller sende en mail til thb@eegholm.dk.

Medlemsnyhed

Indrykket af
Eegholm A/S

Grundtvigs Allé 165-169
6400 Sønderborg
Danmark
Eegholm A/S

Billeder & videoer

Send til en kollega

0.062