23948sdkhjf

Atypisk virksomhedsleder og vildbasse fylder 50 år

| Medlemsnyhed | Indrykket af ODIN Engineering A/S

Mads Strøjer Rasmussen er tredje-generations-ejer og direktør hos ODIN Engineering i Slagelse, der udvikler løsninger og specialmaskiner til industrivirksomheder.

Han er en atypisk virksomhedsleder med et exceptionelt højt drive. Han fylder 50 år den 15. maj.

Når han fortæller om sin barndom i Slagelse, lyder Mads Strøjer Rasmussen som en typisk rod fra provinsen, der er rastløs og skoletræt.

”Jeg kunne ikke sidde stille som barn. Jeg var en vildbasse og en ballademager. Desuden interesserede jeg mig for teknik på et ret højt niveau, hvilket der ikke var mange venskaber i. Som otteårig blev jeg sendt til spejder i FDF af min mor, der nok håbede, at jeg kunne falde lidt til ro dér og finde nogle venner.”

Når man så har in mente, at han i dag er direktør i en succesrig og højt specialiseret maskinfabrik, kan man begynde at ane en solstrålehistorie, en udviklingsrejse, hvor en del af vildbassen med tiden blev tæmmet og blev virksomhedsleder.

Mads, som i dag fylder 50 år, er tredjegenerationsejer og direktør hos ODIN Engineering i Slagelse, og selvom han godt nok er endt på toppen, så er han stadig den samme person, som han altid har været: En vildbasse med teknisk indsigt som få samt et overnaturligt drive. Mads er en atypisk erhvervsleder. Vil man forstå hvorfor, må man kende til hans væsen og opvækst.

En verden af maskiner og teknik åbner sig
I 1977 tog Gorm Rasmussen for første gang sin dengang seks år gamle søn Mads med til ODIN Engineering i udkanten af Slagelse, måske fordi mor Ellen trængte til lidt ro i hjemmet. Mødet med den maskinvirksomhed, som faren var direktør for, og som farfaren Niels Rasmussen havde etableret i 1961, skulle vise sig at blive helt afgørende for Mads’ liv. Han havde på det tidspunkt svært ved at indordne sig i skolen og alle andre steder, han kom, og beskriver sig selv som et diagnosebarn.

”Min far var på samme måde, han var også træls i skolen. Han sprang et fysiklokale i stykker. Og jeg har to drenge, der har ADHD, så man må sige, at det ligger til familien.”

Men hvor han i andre sammenhænge var uregerlig og havde svært ved at tøjle sin energi, blev ODIN Engineering et fristed og en legeplads, hvor han brugte alle sine timer på at undersøge maskiner og komponenter. Han fik hurtigt, sin unge alder til trods, en utrolig indsigt i den tekniske verden, særligt fordi hans far delte ud af sin viden og begejstring for teknik og maskiner.

”Jeg kunne høre forskel på en langsnudet og kortsnudet lastbil fra Scania, og jeg interesserede mig for, hvordan kommunen anlagde naturgasforsyningen til borgerne. Jeg tog med far på besøg hos landmænd og fiskere i weekender og sommerferier for at servicere maskiner og fik dermed indblik i arbejdet med ODIN’s kunder, hvor jeg også fik lov at komme med for at holde og hente dele i varevognen” siger han og tilføjer:

”Det værste, der kunne ske, var, når min far sagde, at jeg ikke kunne komme på ODIN i en uge, fordi jeg havde lavet ballade.”

Mads begyndte i lære hos Nilpeter, som producerer trykmaskiner, i 1986. Han fik de bedste karakterer på svendebrevet, og sideløbende lærte han CNC-maskinernes engelske manualer udenad. Han blev nærmest et opslagsværk i teknik. Når han så havde fri, smuttede han 400 meter ned ad vejen og tog aftenholdet på ODIN. Når der var lidt ledig tid, kunne han finde på at optimere grundparametrene i CNC-fræserne på fabrikken uden at spørge nogen om lov.

Mads skulle i hæren efter endt skolegang, og det blev hos ingeniørtropperne i Aalborg. Efterfølgende meldte han sig frivilligt til sergentskolen og tog til sidst en lederuddannelse. Efter to år i hæren gik turen til ingeniørstudiet i Odense, hvor han blev uddannet maskiningeniør i 1999. Efter nogle år hos Rockwool, gik turen hjem til ODIN Engineering i 2001, hvor han har været lige siden.

Dedikeret som få
Det spor, Mads gik ind på, da han tog sine første skridt på maskinfabrikken som seksårig, har han aldrig forladt. Passionen for maskiner, teknik og familievirksomheden ligger i hans DNA, og han er dedikeret til sit arbejdsområde som få. Bare spørg hans frue gennem 22 år, Birgitte Aksglæde Rasmussen.

”Første gang, jeg mødte Mads, tænkte jeg, at her er et menneske, der aldrig sidder stille. Han havde gang i alle mulige ting, og han havde vist slet ikke tid til at have en kæreste dengang. Siden da er det ODIN, der har taget hans tid. Jeg har ofte sagt i spøg, at jeg ikke er bange for, at andre kvinder stjæler Mads. ODIN har altid har været min største konkurrent,” siger Birgitte og fortsætter:

”Jeg forsøger at være forstående og bakke ham op, men jeg er også opmærksom på, at det ikke bliver for meget. Mads skal tvinges til at holde fri, og han er perfektionist med sit arbejde, og det forsøger vi at ændre på for at passe på ham, men det er nærmest naturstridigt for ham at lægge ODIN til side.”

De to mødte hinanden hos FDF-spejderne, og netop naturen og det frie liv i skoven er et af de steder, hvor Mads kan finde ud af at koble af, afslører Birgitte, og nogle gange tager hun med ham. Jagt er også en af hans passioner, mest fordi han kan sidde og kigge ud over en græsmark i flere timer ad gangen og følge naturen vågne. Desuden har han netop købt sin gamle FDF-hytte sammen med Birgitte. Den vil de blandt andet bruge til at introducere unge mennesker til naturen og de frie rammer, som Mads selv har haft så stor glæde af, siden han var dreng.

Generationsskifte
Mads kender sin maskinfabrik ned til mindste skrue, og det har han sådan set gjort, siden han var dreng. I slutningen af folkeskolen programmerede han CNC-fræsere og drejemaskiner til at give operatøren en morgenhilsen, når de blev tændt, og til selv at gennemføre opstart og kalibrering via en kode, så man ikke behøvede at trykke på en masse knapper. Det har altid ligget i kortene, at han en dag skulle overtage virksomheden. Men generationsskiftet var ikke helt let. Det trak ud pga. lovgivning og både far og søns intense fokus på maskinbyg. Da generationsskiftet var gennemført, tog Mads en beslutning om, at ODIN Engineering skal drives af flere.

”Jeg har heldigvis indset, at jeg skal passe på ikke at påvirke kulturen for meget med min stil. Jeg har et højt engagement og endnu højere tempo, så det er vigtigt at have nogen, som kan holde ODIN på jorden”.

Derfor har han etableret en professionel bestyrelse og et ledelseslag med kompetente personer, så han ikke behøver at have en mening om alt. Han bidrager i stedet til forretningen og særligt til den daglige drift som mentor og teknisk inspirator. Og han har fundet ud af, at tingene fungerer rigtigt godt på denne måde. Selv om han har ændret den ledelsesmæssige kurs hos ODIN, så er der flere af datidens principper for ODIN, som han holder fast i:

”ODIN skal ikke være en flashy virksomhed. ODIN opnår sine gode kunderelationer på baggrund af et ry for at være en loyal og værdifuld samarbejdspartner for industrivirksomheder. Det vigtige er ikke, om overskuddet ryger op over skyerne. Det vigtige er, at der er et halvt hundrede medarbejdere, der er stolte over at være med til at udvikle helt unikke og forretningskritiske maskiner til vores kunder, som forventer en gennemtænkt og unik løsning til deres produktion og virksomhed. At ODIN er en legeplads for kloge hoveder og kloge hænder, dét tæller mest for mig.”

Mads lægger ikke skjul på, at han passer på sine værdifulde medarbejdere, uanset om det er en leder eller fejedreng. Det er vigtigt for ham at udvise tillid og bakke dem op, også selvom de begår fejl. Det bunder i, at han i sine unge dage selv har oplevet at træde ved siden af og alligevel få en chance til. Af samme grund har Mads flere gange taget unge mennesker ind i virksomheden, som har haft svært ved at indordne sig i skolen og andre steder. Men de har fået en chance hos ODIN Engineering, grebet den og blevet værdsatte medarbejdere med tiden. Der skal være plads til at fejle og lære af sine fejl, og det kan kun lade sig gøre, hvis der rummelighed i virksomheden til at blive bedre og dygtigere og ikke mindst spille hinanden gode. Og det gælder, uanset om man er leder, funktionær, timelønnet eller ungarbejder.

Under den første corona-nedlukning kørte Mads rundt til hver eneste medarbejder med et puslespil med hele ODIN-teamet som motiv, lidt snold og en personlig hilsen, og han sendte daglige opdateringer på mail om, hvad der skete på ODIN. Medarbejderne gav også input til, hvad de fik tiden til at gå med derhjemme. Et superfint samspil, som gør enhver virksomhedsejer stolt.

Mads og Birgitte har to drenge, hvor den ene søn, Magnus, måske går i Mads’ fodspor. Han er i hvert fald i gang med at tage EUX-uddannelsen, og han er i lære hos Nilpeter, som Mads var det. Men om Magnus en dag skal overtage ODIN Engineering, det er dog uvist.

Medlemsnyhed

Indrykket af
ODIN Engineering A/S

Elmedalsvej 6
4200 Slagelse
Danmark
ODIN Engineering A/S

Send til en kollega

0.14