23948sdkhjf

Nyt simulationscenter ved Psykiatrisk Center Ballerup

| Medlemsnyhed | Indrykket af Skou Gruppen A/S

Skou Gruppen er netop nu med til at bygge et nyt simulationscenter ved Psykiatrisk Center Ballerup. Fagentreprisen omfatter hovedsageligt tømrerarbejde.

Skou Gruppen er netop nu i gang med en fagentreprise på det nye simulationscenter ved Psykiatrisk Center Ballerup. Byggeriet er en tilbygning til det center for spiseforstyrrelser, som Skou Gruppen var med til at bygge i 2017. Dengang var omdrejningspunktet ”helende arkitektur”, og der har været et ønske om at skabe tydelig sammenhæng mellem de to byggerier. Vi er glade for igen at være med til at udvikle området og bidrage til, at der bliver skabt optimale rammer for patienter og medarbejdere.

Avanceret tagkonstruktion samt nye døre, vinduer og køkkener
Entreprisen omfatter blandt andet nye døre og vinduer samt opsætning af køkkener. En særlig udfordring i vores fagentreprise er den nye tilbygnings tagkonstruktion. Den skal nemlig etableres med elementer fra de tilstødende tagtyper: Det nye tag er et afvalmet sadeltag beklædt med eternit, mellembygningerne er med fladt tag. Spiseforstyrrelsescentrets tag består både af flade og afvalmede tage, beklædt med tagpap.

Den nye tilbygning er til uddannelse af personalet
Et simulationscenter er et sted, hvor personalet træner de færdigheder, der er relevante for, at de kan begå sig i psykiatrien. Med de nye faciliteter bliver personalet klædt godt på og gjort i stand til at håndtere de situationer, der kan opstå på deres arbejde.

Skou Gruppen gik i gang i oktober og har seks mand på opgaven. Det nye center skal ifølge planen stå færdigt i år. Rådgiverteamet på projektet består af HS Brunsgaard Laursen Arkitekter og Lyngkilde rådgivende ingeniører.  

Medlemsnyhed

Indrykket af
Skou Gruppen A/S

Kærvej 34
2970 Hørsholm
Danmark
Skou Gruppen A/S

Send til en kollega

0.063