23948sdkhjf

Salget af gavekurve eksploderet på webshoppen

| Medlemsnyhed | Indrykket af Erhvervshus Midtjylland

Fremfor at bruge tusindvis af kroner på en ny webshop har Living4u ApS i Favrskov med digitaliserings-hjælp fra Erhvervshus Midtjylland toptunet den eksisterende.

Med et tilskud på 25.000 kr. til konsulent-timer har Living4u sat butikkens webshop under lup. Det har givet et solidt mersalg. Faktisk så stort at Lone og Claus Bräuner, som sammen driver butikken, har været nødt til at ansætte to medarbejdere for at følge med efterspørgslen.

Og selvom de nu er flere til at pakke gavekurve, går de p.t. i gang med at lægge specialiteter i kurve tidligt om morgenen for at nå at levere dem ud til virksomheder senere på dagen.

Siden 2017 har Lone og Claus Bräuner udover webshoppen haft en fysisk gavebutik med specialiteter som chokolade, vin og øl i Foldby mellem Hinnerup og Hammel. Og gavekurvene er blevet et stort hit i Corona-tiden.

Smag for at sælge specialiteter.
Det hele startede med en webshop med boliginteriør som et fritidsprojekt for Lone Bräuner, men parret fik smag for også at sælge specialiteter.

”Vi solgte mere og mere på webshoppen og blev spurgt, om vi ville starte en butik i et ledigt lokale i Foldby. Vi sagde nej ellers tak, for det er jo vanvittigt at starte en butik i dagens Danmark, og så i en landsby”, fortæller Claus Bräuner med smil i stemmen.

Men da de blev spurgt for tredje gang, huggede de til. De trængte begge til, at der skulle ske noget nyt arbejdsmæssigt. Og butikken gik bedre, end de havde håbet. Men det betød også, at webshoppen blev forsømt.

”Når vi satte os i sofaen om aftenen, var det endnu en dag uden tid til vores webshop. Og vi overvejede, om vi var nødt til at bruge ca. 200.000 kr. på en helt ny platform”, siger Claus Bräuner.

Få mest ud af tid og penge
Men en dag besluttede han at ringe til Erhvervshus Midtjylland for at høre, om de kunne hjælpe.

”Jeg kom i kontakt med Klaus Hall, som har forstand på digitalisering. Han kom hurtigt på besøg, og han var rigtig god til at forstå vores situation, og hvordan vi kan få mest ud af vores tid og penge. Og at guide os til at finde ud af, hvad det var, vi havde brug for”, siger Claus Bräuner.

Klaus Hall fik parret til at overveje om den platform, de har, var god nok, hvis den blev toptunet.

”Vi havde brug for at dykke ned i de sindsygt mange data, vi kan trække ud af besøg på vores hjemmeside. Med Klaus Halls hjælp fik vi bevilget 25.000 kr. til eksterne konsulenter, som har hjulpet os til at forstå og bruge vores data og få webshoppen til at fungere”, understreger han.

Oveni har de fået en klar prioritering og en køreplan for, hvor meget tid, de skal bruge på webshoppen.

Skal vi tage en snak med dig om din butik?
Har du brug for specialistviden og overblik over din butiks udviklingsmuligheder, men er du i tvivl om hvor du skal starte? Vi har hjulpet flere detailbutikker og vi kan også hjælpe dig. Se her hvordan

Medlemsnyhed

Indrykket af
Erhvervshus Midtjylland

Åbogade 15
8200 Aarhus N
Danmark
Erhvervshus Midtjylland

Send til en kollega

0.047