23948sdkhjf

Hvordan konverterer vi rum i skoler til isolationsrum?

| Medlemsnyhed | Indrykket af Danvak ApS

Der er en risiko for, at det det danske sundhedsvæsen vil blive overbelastet og ikke har plads til alle, der har behov for det. En løsning på dette problem er, at etablere isolationsrum i nogle af de nedlukkede skoler m.fl.

Ved:

Alireza Afshari, Professor ved Build - Institut for Byggeri, By og Miljø på Aalborg Universitet og forskningsgruppeleder af bygningers klimasystemer samt arbejder blandt andet med luftbåren forurening.

Peter V. Nielsen, Professor emeritus ved Build - Institut for Byggeri, By og Miljø på Aalborg Universitet og arbejder med luftbåren smittespredning.

Claus Andreasson, Generalsekretær i Danvak, Foreningen for HVAC, Energi og Indeklima. 

Vi står i en situation, der minder om 2. Verdenskrig, hvor der blev bygget beskyttelsesrum til landets borgere. Her, et par meter under jorden, kunne de søge tilflugt i tilfælde af angreb fra luften. I dag står vi over for en anden type angreb – nemlig Corona-virus – og har igen brug for beskyttelse.

De fleste forventer, at det danske sundhedsvæsen altid har ressourcer og kapacitet til at kunne behandle alle, der bliver indlagt, uanset hvilken situation der opstår. Men desværre er der en risiko for, at vi snart står i en situation, hvor det danske sundhedsvæsen vil blive overbelastet og ikke har intensivpladser og isolationsrum nok til at behandle alle, der har brug for det. Dette skaber et betydeligt pres på, at sundhedsvæsenet opruster i forhold til at skaffe flere intensivpladser og isolationsrum.

Den nye Corona-virus kan forårsage svær luftvejsinfektion hos mennesker. Da virussen er meget smitsom, kan det resultere i, at mange mennesker bliver alvorligt syge på samme tid. Dette kan sætte sundhedsvæsenet under pres, og i værst tænkelige tilfælde, vil der ikke være nok personale eller plads til at behandle de smittede. Dette kan gå ud over andre funktioner i det danske sundhedsvæsen, dvs. for de resterende ikke Corona-smittede patienter, hvor planlagte konsultationer, behandlinger og operationer må udsættes. Et af de afgørende spørgsmål i forbindelse med Corona-krisen er, om det danske sundhedsvæsen har nok isolationsrum med negativt tryk til at håndtere Corona-smittede patienter, der har brug for indlæggelse. Statens Serum Institut rapporterer, at der kan blive behov for flere intensivsengepladser og isolationsrum end sundhedsvæsenet har til rådighed.

En del af løsningen kan være ikke at have isolationskrævende Corona-smittede patienter inde på hospitalsområderne, men at etablere en løsningsmodel hvor man adskiller de ikke Corona-smittede behandlingskrævende patienter fra den Corona-smittede patientgruppe.

En potentiel løsning på dette problem er, at etablere isolationsrum med negativt tryk i nogle af de nedlukkede skoler, sportsfaciliteter, kongressale m.m. På denne måde løses problemet ved at etablere midlertidige intensivsengepladser udenfor hospitalerne og dermed aflastes sundhedsvæsenet i specielle belastningssituationer.

I værst tænkelige situation, kan en her og nu løsning være at benytte nogle af landets skoler, børnehaver, vuggestuer, sportspladser, kongressale m.m., som nu er lukket grundet Corona-pandemien. Her bør vi undersøge, hvordan disse potentielle ressourcer kan anvendes for at aflaste sundhedsvæsenet i en kritisk situation. I den nuværende presserende situation med et pandemi-scenarie, er en potentiel løsning at etablere isolationsrum i nogle af disse bygninger.

Et typisk permanent isolationsrum på et hospital består af et rum med egen direkte indgang, eget brusebad og toilet og egen ventilation og bruges ved risiko for alvorlig infektion, men kan også benyttes som almindelig hospitalsstue.

Hvis landets mange skoler, børnehaver, vuggestuer, sportspladser, kongressale m.m. skal komme i spil, er kravet, at man skal holde transmission af luftbårne infektiøse partikler så lave som muligt. Dette kræver mindre modifikationer i ventilationssystemerne og i indretningen, hvis man skal konvertere rum i disse bygninger til isolationsrum.

Ved etablering af midlertidige isolationsrum i byggeri, der ikke er bygget til formålet, bruges bærbare luftrensere (mindst højeffektiv luftfilter, HEPA), som fjerner luftbårne partikler med størrelse ned til omkring 100 nm i diameter, en ventilator som kan skabe et undertryk af ca. negativ 3 pa i rummet, specielt UV-rengøringsudstyr (der skal installeres til indblæsnings- eller rumluftbehandling), et minimum luftskifte på 12 gange pr. time, og derudover skal der bruges en partikeltæller til partikelkontrol under vedligeholdelse. Dette er en midlertidig metode til at skabe undertryk i et eller flere rum, og dermed skabe sikre isolationsrum med negativt tryk i forhold til de omkringliggende rum. Dette indebærer også, at de fleste af de ovennævnte bygninger kan få et vist antal af faste isolationsrum på et acceptabelt niveau, og dermed vil de mindske den potentielle overbelastning af hospitalerne ved en pandemi.

Ved valg af filterteknologi skal man være opmærksom på følgende. Der har i de seneste år været alternative filterteknologier under udvikling, herunder filtre med lavt tryktab, og der er udviklet teknologier til anvendelse i luftrensere, hvor luften recirkuleres og renses. Resultater fra tidligere undersøgelser viser, at rensningsteknologier, som genererer ozon, øger niveauet af ozon i inde-luften, hvorved koncentrationen af ultra-fine partikler kan øges. Derfor er det vigtigt at vælge luftrensningsteknologier, som ikke genererer ozon.

Resultater fra tidligere studier har vist, at et midlertidigt isolationsrum med negativt tryk, der er i stand til at opretholde undertryk med henblik på de nationale retningslinjer for infektionsbekæmpelse, kan designes og ibrugtages på 24 timer. Flere undersøgelser kan være nødvendige for at vise effektiviteten af et sådan midlertidig isolationsrum med negativt tryk for opretholdelse af isolationssengekapaciteten over længere perioder og med hensyn til kliniske slutpunkter for infektionsbekæmpelse.

Vi bakker op om Regeringens, Statens og Kommunernes langsigtede pandemistrategi, og stiller gerne vores viden til rådighed i forbindelse med etablering af strategiske isolationsrum. Ser vi tilbage i tiden, har vi haft alvorlige vira flere steder på kloden, som har været en trussel for menneskeheden og vores økonomi, f.eks. SARS eller H5N1, som har en markant højere dødelighed end Corona-virus. Med vores globale adfærd og faren for at bølge 2 og 3 af Corona-virus rammer os, inden en vaccine er tilvejebragt, eller nye vira kommer, vil det give mening, at vi forbereder os grundigt. Disse forberedelser kan være med til at iværksætte arbejde og hjælpe de hårdt ramte private virksomheder. Dette vil også sikre, at vi beskytter vores sundhedsvæsen, og vi bedre kan opfylde de forventninger danskerne har til behandling, uanset hvad fremtiden bringer.

Pandemistrategien skal forberede beredskabet på at håndtere spredningen af Corona-virus i dag og andre ukendte vira i fremtiden. Et af tiltagen kan være, at ved fremtidige renoveringer af skoler, sportsfaciliteter, kongressale m.m. bliver disse bygninger renoveret med henblik på, at nogle rum kan konverteres til isolationsrum med midlertidig negativt tryk i tilfælde af en pandemi. Dette skal selvfølgelig gøres strategisk, så disse specialrenoveringer er fordelt ud over landet, og det skal naturligvis følge de gældende regler, den lovgivende myndighed har bestemt for denne type af isolationsrum.


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Danvak ApS

Islands Brygge 26, 4. tv.
2300 København S
Danmark
Danvak ApS

Send til en kollega

0.078