23948sdkhjf

Bjarke Køj Bredahl bliver udlært uden svendeprøve

| Medlemsnyhed | Indrykket af Skou Gruppen A/S

Svendeprøven er aflyst. Det er konsekvensen af den nuværende corona situation for 22-årige Bjarke Køj Bredahl, som har været i lære som tømrer hos Skou Gruppen.

Han skulle i dag have afsluttet svendeprøven og modtaget sit svendebrev med et solidt håndtryk som bevis for sin færdiggjorte uddannelse. Trods situationen er Bjarke Køj Bredahl dog glad for, at han nu kan kalde sig for udlært tømrersvend.

 ”Det er en forløsning, at jeg ender med at blive udlært midt i corona situation. Vi er løbende blevet informeret, så jeg var forberedt på, at det ville få konsekvenser for min svendeprøve,” fortæller Bjarke Køj Bredahl, som nu lægger fire og et halvt års læretid bag sig. Han fortsætter:

”Samtidig er det også vemodigt, at jeg ikke modtager mit svendebrev i hånden til fejring med mine kammerater og familie eller får mulighed for at blive vurderet på det, jeg har brugt så mange år på.”

I stedet for at afslutte uddannelsen med en svendeprøve bliver Skou Gruppens færdigudlærte lærlinge i dag erklæret parate og egnede til svendeprøven af deres mester, som vurderer dem ud fra deres faglige kunnen og niveau i læretiden i virksomheden.

”Det er ærgerligt at have forberedt sig så længe på noget og føle sig så tæt på målet uden at kunne færdiggøre det på en ordentlig måde. Dog er jeg taknemlig for, at jeg har nåede at få printet mine tegninger til svendeprøven. Så jeg har bare et minde derfra, jeg kan vise, nu hvor jeg ikke modtager mit bevis,” lyder det fra den unge, udlærte tømrersvend.

Arbejdet er fortsat på byggepladsen hos Skou Gruppen

Selvom Bjarke Køj Bredahls svendeprøve er aflyst, har arbejdet blandt Skou Gruppens lærlinge fortsat under normale omstændigheder de seneste uger, hvor Bjarke Køj Bredahl har arbejdet på byggepladsen med sine kollegaer.

”Jeg er glad for at komme på arbejde hver eneste dag. Det har generelt været en dejlig og lærerig praktiktid hos Skou Gruppen, hvor de har taget god hånd om mig,” siger Bjarke Køj Bredahl og fortsætter:

”Jeg har gennem hele min læretid haft masser ansvar og mulighed for at arbejde selvstændigt, uden at det er svenden, der har skulle træffe alle beslutningerne. Det har givet mig en langt større selvsikkerhed, som jeg nu kan tage med mig som udlært tømrersvend.”

Medlemsnyhed

Indrykket af
Skou Gruppen A/S

Kærvej 34
2970 Hørsholm
Danmark
Skou Gruppen A/S

Send til en kollega

0.063