23948sdkhjf

Efterspørgsel på genhusning og overnatningsfaciliteter

| Medlemsnyhed | Indrykket af Ajos a/s

Den offentlige sektor efterspørger pavilloner til midlertidig genhusning af udsatte borgere samt overnatningsfaciliteter til ansatte.

Ajos a/s har modtaget flere henvendelser fra kommuner om udlejning af sine pavilloner til borgere med behov for at isolere sig mod den meget smitsomme Corona-virus.

Virussen har lagt sig over Danmark. Endnu er vi i en tidlig fase i forløbet, og det ventes, at de kommende seks uger vil byde på endnu flere smittede. Sundhedsmyndighederne arbejder hårdt på at kontrollere smitten, så det danske sundhedssystem ikke bliver overbelastet, og hovedfokus lige nu er at begrænse smittens spredning.

Derfor kan der være et presserende behov for genhusning af udsatte personer, som af smitterisici har brug for at isolere sig, og udlejningsvirksomheden Ajos har allerede fået flere henvendelser fra danske kommuner med forespørgsler på Ajos' pavilloner.

- Vi modtog de første henvendelser allerede i sidste uge, og vi er selvfølgelig klar til at bidrage til genhusning af alle, der har behov for en ny midlertidig bolig. Vi har pt. cirka 40 moduler klar til levering i hele landet, siger Carsten Bøgesø, afdelingschef for pavilloner i Ajos.

Hvert modul måler 4 x 10 meter og indeholder to værelser af 12 kvm. - begge med eget bad og toilet. De kan også benyttes af regionerne som midlertidig bolig for eksempelvis personale i sundhedssektoren, der er indkaldt som ekstra ressourcer, eller de kan anvendes som ekstra administrationsafsnit.

- Vi har gennem flere år anvendt pavilloner til bl.a. genhusning af mange forskellige grupper af personer. De har huset studerende, ældre, flygtninge, hjemløse samt andre, som akut havde brug for en midlertidig bolig, forklarer Carsten Bøgesø.

Han beskriver etableringen af de midlertidige boliger som at bygge med Legoklodser. De transporteres på en blokvogn og sættes på ønskede position med en mobilkran. Som midlertidige opstillinger kan de i henhold til Bygningsreglementets bestemmelser stå i op til 24 måneder.

- Vi kan bygge pavillonerne sammen efter behov. De er hurtige at sætte op, og på kort tid er der etableret en funktionel bygning eller gruppe af bygninger, når der er koblet, el, vand og afløb til. De bliver opvarmet med luft til vand varmepumpe og er isoleret i henhold til BR18 for midlertidige bygninger, siger Carsten Bøgesø, som ikke er overrasket over kommunernes henvendelser.

- Både kommunerne og regionerne kender os, da vi har løst udfordringer med genhusning for mange af dem før. Det handler altid om at finde en holdbar løsning på et problem. I forhold til at håndtere Coronavirussen har flere kommuner nu spurgt ind til Ajos’ mulighed for at bidrage positivt til situationen – og det kan vi med de løsninger vi har fastslår Carsten Bøgesø.

Ajos holder sig løbende opdateret om de aktuelle myndighedsanbefalinger og udviklinger vedrørende Corona-virus, og Ajos' håndtering af pavillonerne for kunderne vil til enhver tid ske fuldt ud ansvarligt i henhold til Sundhedsstyrelsens anvisninger.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Om Ajos - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Ajos er blandt de absolut bedste på de områder, vi har valgt at specialisere os i: Tårnkraner, semimobilkraner, personhejs og materialehejs, skure, kontormoduler, pavilloner, midlertidige installationer, fx byggestrøm, belysning, afspærring, opvarmning samt byggepladsindretning og byggepladslogistik.

>> Tilmeld dig Ajos' månedlige NyhedsMail.


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Ajos a/s

Godthåbsvej 4
7100 Vejle
Danmark
Ajos a/s

Billeder & videoer

Send til en kollega

0.11