23948sdkhjf

Vellykket kampagne på sociale medier

| Medlemsnyhed | Indrykket af Grønbech ApS

Grønbech har for Skou Gruppen gennemført en vellykket kampagne på sociale medier, der skal få flere unge til at vælge en karriere som håndværker.

Kampagnen bestod af fire YouTube film med tømrer og standupkomiker Anders Nielsen og udvalgte medarbejdere fra Skou Gruppen. Filmene blev anvendt på web og sociale medier med målrettet annoncering, opfølgning på rækkevidde og engagement samt rapportering af data.

”Målet var at promovere alle de gode ting ved at være håndværker, da vi følte, der var for lidt fokus på håndværkerfagets mange muligheder. Det var vigtigt for mig at nå bredt ud for at skabe en større interesse for håndværkerfaget. Det synes jeg lykkedes rigtig godt,” lyder det fra Skou Gruppens direktør, Martin Skou Heidemann, som fortsætter:

”Jeg har arbejdet sammen med Grønbech igennem mange år. Håndværkerkampagnen blev leveret til den sædvanlige gode kvalitet, de yder, og passer godt ind i Skou Gruppens overordnede fortælling.” 

Markant større synlighed på sociale medier

Kampagnen har givet både håndværksfagene og Skou Gruppen markant større synlighed på sociale medier. Mere end 300.000 personer har set kampagnen online, mere end 1.300 har del, liket eller kommenteret opslagene på Facebook og LinkedIn. Samtidig har Skou Gruppen fået mange nye følgere på Facebook og LinkedIn. Og det er sket med organiske opslag samt et relativt lille annoncebudget.

”Jeg er meget imponeret over resultaterne af kampagnen og den synlighed, vi har fået. Jeg har fået positiv respons fra mange, som synes, at kampagnen var et godt initiativ fra os. Jeg er overbevist om, at kampagnen har været med til at sætte større fokus på håndværkerfaget, og den har forhåbentlig inspireret flere til at gå ind i byggebranchen,” fortæller Martin Skou Heidemann.

Influencer-samarbejde har medvirket til synlighed

Samarbejdet med Anders Nielsen har ifølge Martin Skou Heidemann også medvirket til synligheden på sociale medier, da kampagnen herigennem er nået ud til de relevante målgrupper – både yngre mennesker og personer med tilknytning til byggeriet.

”En stor del af kampagnens videovisninger blev også skabt igennem Anders Nielsen, da han har medvirket til at dele videoerne på sociale medier. På den måde er filmene nået ud til hans mange følgere,” fortæller Martin Skou Heideman og fortsætter:

”Anders Nielsen har tilført humor til flere af filmene. Samtidig arbejder Anders Nielsen selv for at gøre håndværkerfaget mere attraktivt for unge mennesker, så vi var helt enige om Skou Gruppens budskab."


Kommentarer

Chris J
Det er et interessant initiativ, og det er fedt at se virksomheder selv engagere i de muligheder, som de sociale medier bruger — også udover standard annoncer. Jeg tror, vi er mange, der kan lære noget her.
Chris O, kok og tastetrykker
https://gaudium.dk/

Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Grønbech ApS

A. P. Møllers Allé 9B
2791 Dragør
Danmark
Grønbech ApS

Send til en kollega

0.063