23948sdkhjf

Sociale aktiviteter styrker arbejdsmiljøet hos ODIN

| Medlemsnyhed | Indrykket af ODIN Engineering A/S

ODIN Engineerings personaleforening arrangerer løbende sociale aktiviteter, der ryster teamet godt sammen.

Det sociale engagement har positiv indflydelse på arbejdsmiljøet, hvilket også styrker samarbejdet i at fremstille, udvikle og konstruere innovative specialmaskiner i høj kvalitet til kunderne.

Personaleforeningen arrangerer løbende sociale aktiviteter for alle ODIN Engineerings medarbejdere på tværs af virksomhedens afdelinger for at fastholde og udvikle det gode arbejdsmiljø.

”Vi mærker tydeligt, at de sociale aktiviteter bidrager til en god stemning hos ODIN. Målet er at bringe medarbejderne tættere sammen for at booste det gode arbejdsmiljø, der er medvirkende til at motivere teamet og de enkelte medarbejdere,” lyder det fra ODIN Engineerings adm. direktør, Mads S. Rasmussen.

Gennem sociale aktiviteter lærer ODIN Engineerings medarbejdere hinanden bedre at kende udover det professionelle. Det betyder ifølge personaleforeningens repræsentant Klaus Lyngholm, også, at det bliver sjovere at gå på arbejde og samarbejde med kollegaerne:

”Rent fagligt har det stor betydning, at vi har det godt sammen kollegialt. Når vi kender hinanden godt, kan vi bedre udfordre hinanden i at ’tænke ud af boksen’ i arbejdet med at udvikle nye innovative specialmaskiner. Ofte er folk også villige til at yde en ekstra faglig indsats, når vi fremstiller, udvikler og konstruerer specialmaskiner i høj kvalitet til vores kunder,” fortæller Klaus Lyngholm, der arbejder som mechanical engineer i ODIN Engineering. Klaus Lyngholm er engageret i personaleforeningen, og foruden dette er han også involveret i virksomhedens arbejdsmiljøudvalg samt samarbejdsudvalg.

”I maskinrummet har vi ofte mange deadlines på færdigproducerede dele til specialmaskiner, og det er vigtigt, at alle dele færdiggøres til tiden. Her er det vigtigt med en god team spirit og et godt samarbejde for at nå i mål med de bedste løsninger og yde den gode service, som vores kunder efterspørger,” tilføjer han.   

Sociale aktiviteter giver sammenhold på tværs af faggrænser

Personaleforeningen planlægger som minimum tre arrangementer om året, hvor alle medarbejdere i ODIN Engineering kan mødes under mere uformelle former. De tilbagevendende, som julefrokosten og det årlige bowlingarrangement i marts, er med til at styrke sammenholdet og forankre den positive ånd i firmaet.

”Ligesom julefrokosten er den årlige bowlingturnering noget, som hele firmaet ser frem til hvert eneste år og glæder sig til efter juleferien. Vi har som regel også et arrangement om sommeren, hvor vi for eksempel har været på kanotur, kørt gokart, været på Bakken, - og endda også været en tur på skydebanen og bagefter hygget os med fælles grill,” fortæller Klaus Lyngholm.

Den gode stemning, personaleaktiviteterne skaber, mærkes ifølge Klaus Lyngholm i hele virksomheden:

”Du mærker det, når du går rundt i virksomheden. Folk er positive og glade, og der snakkes om arrangementerne op til og efter. Det er noget, de glæder sig til, og som ryster os tættere sammen på tværs af vores faggrænser.”

Flad organisationsstruktur, der favner alle medarbejderne  

”Det er dejligt, at vi kan snakke åbent sammen på tværs af afdelinger af virksomheden. Jeg kan for eksempel gå direkte ind til vores direktør Mads S. Rasmussen og resten af ledelsen og diskutere vores tanker i personaleforeningen, uden det først skal igennem mange led i organisationen og formidles videre gennem flere personer,” fortæller Klaus og fortsætter:  

”Hos nogle virksomheder kan der være langt op til toppen. Som medarbejder hos ODIN er det fantastisk med en flad organisationsstruktur, hvor alle medarbejderne bliver hørt og betragtet som et vigtigt aktiv i virksomheden.”

Medlemsnyhed

Indrykket af
ODIN Engineering A/S

Elmedalsvej 6
4200 Slagelse
Danmark
ODIN Engineering A/S

Send til en kollega

0.078