23948sdkhjf

Temadag med fokus på plastrør

| Medlemsnyhed | Indrykket af Teknologisk Institut - Energi og Klima

Den 28. januar 2020 kan man på en temadag på Teknologisk Institut få styr på hvordan man vælger de rigtige løsninger til rørledninger i VVS-installationer og forsyninger med fokus på funktion, miljø og bæredygtighed

Brugen af plastrør er i dagens Danmark dominerende i både bygningsinstallationer og rørsystemer i forbindelse med de forskellige forsyningsvirksomheder. Dette i sig selv er rigtig godt, da plastrør kan holde i 100 år eller mere. Det er dog vigtigt, at man vælger rør, der lever op til de krav, der er, samt at rørledningerne udføres korrekt og anvendes ud fra de rette forudsætninger. Det sætter temadagen "Plastrør for bygningsinstallationer og forsyning", som afholdes 28. januar 2020, fokus på.

Nyt EU-drikkevandsdirektiv og fokus på bæredygtighed
Når det kommer til vores drikkevand, stiller forsyningsvirksomhederne særlige krav, ikke blot nationalt, men også internationalt. Lige nu er EU på vej med et nyt drikkevandsdirektiv, der strammer yderligere op på dette. Også genanvendelse af rørene får en stigende betydning. Når vi mærker rørene korrekt sikrer vi, at der vælges de rigtige rør til den rigtige anvendelse, men dette er ofte en udfordring, da der i høj grad opstår forvirring og uklarhed omkring hvad de forskellige mærker står for. Det ser man også på i forbindelse med temadagen.

 Udstilling - produkter og hands-on
Der vil også være mulighed for at se en mini-udstilling, der byder på ”hands-on” mulighed for at se, hvilke produkter, der allerede nu anvendes til at imødekomme de forskellige regulativer og hvordan det, forhåbentligt, vil bidrage til bedre og mere sikker anvendelse i fremtiden.

Læs mere


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Teknologisk Institut - Energi og Klima

Gregersensvej
2630 Taastrup
Danmark
Teknologisk Institut - Energi og Klima

Send til en kollega

0.098