23948sdkhjf

hi-messen samler alt inden for 3D

| Medlemsnyhed | Indrykket af hi Tech & Industry Scandinavia

Som altid er hi Tech & Industry Scandinavia på jagt efter fremtidens løsninger inden for produktion. I år bliver der særligt fokus på, hvad 3D-teknologien kan bidrage med, når messen finder sted 1.-3. oktober i MCH Messecenter Herning.

Som noget helt nyt er hi Tech & Industry Scandinavia gået sammen med Center For Industri (CFI) om at etablere et event med fokus på 3D TECH. Her samles alt inden for 3D-teknologien og dens produktgrupper, og besøgende kan se frem til at få et unikt indblik i teknologiens nye produktionsmæssige muligheder. 

hi-messen, der finder sted 1.-3. oktober i MCH Messecenter Herning, sætter generelt fokus på fremtidens løsninger inden for produktion, og her er 3DP et nøgleord, mener direktør for CFI, Henrik G. Larson.

 - Vi kan i dag og i fremtiden ikke tale om industri og produktion uden også at tale om 3DP. Det hører til på linje med AR, VR, droner og robotter og er således en del af fremtidens produktionsteknologi. Teknologierne har været undervejs i lang tid, men inden for de seneste år er der sket en markant modning, og 3D-teknologierne er nu industrielt parate og blandt de elementer, der gør produktionsdanmark konkurrencedygtigt. Kina kan producere til helt andre omkostninger end de vestlige lande, så i stedet for manpower skal vores produktion være båret af automation og højteknologi, og her er 3DP en afgørende spiller, fortæller Henrik G. Larson og fortsætter:

 - Det vil besøgende også se, når de kommer forbi Hal K på hi-messen. Her kan de opleve, hvad der er muligt med 3D-teknologierne i dag, både gennem udstillede produkter og maskiner og via vores konferencer, som ser nærmere på det teknologiske, det forskningsmæssige og det forretningsmæssige.


Inspirerende konferenceprogram
Alle tre messedage byder på et inspirerende konferenceprogram i Hal K, og torsdag omdannes Production Denmark-området til et dedikeret 3D-område med en række oplæg med fokus på AM/3DP/3D-teknologi. Speakerne tæller blandt andre Torsten Brorson Otte, manager i Advanced Manufacturing Engineering ved Grundfos, Sean Kelly, director EOS Northern Region Tyskland, Thomas Toftegaard, professor på Institut for Ingeniørvidenskab på Aarhus Universitet samt Peter Tommy Nielsen, afdelingschef i 3D Print & AM Technology i FORCE Technology.

FORCE Technology er også blandt udstillerne i 3D TECH, og her vil virksomheden præsentere et helt nyt tiltag, afslører afdelingschefen:

- Vi stiller op med to stande: Den traditionelle FORCE Technology-stand, hvor vi vil fortælle om FORCE Technologys forskellige aktiviteter og en stand med det helt nye netværk AM Link, som består af syv partnervirksomheder, der sammen tilbyder hjælp til virksomheder med problemstillinger inden for 3D. Partnernetværket udgør en kompetencematrix, som beskæftiger sig med alt fra plast over beton til metal, og virksomhederne kan via netværket derfor få adgang til adskillige års erfaring med samtlige dele af 3D-teknologien. I 3D TECH vil AM Link stå klar til at hjælpe med konkrete problematikker, og vi glæder os meget til at møde de mange virksomheder på messen, siger Peter Tommy Nielsen.

Bredt fokus på 3D
Udstillerne i 3D TECH spreder sig over Hal K og kommer til at dække 3D-teknologien bredt med seks forskellige produktområder, som vil fremvise de nyeste teknologier. De seks produktområder tæller:

- 3D Printere
- 3D Leverandører af printede emner
- 3D Scanning
- 3D Opmåling & 3D Kvalitetssikring
- 3D Tegne- og konstruktionsprogrammer
- Viden & Rådgivning
 

- Vi glæder os til at præsentere et inspirerende 3D-univers med både konferencer og udstillere samlet ét sted og til at sætte fokus på, hvad 3D-teknologien kan bidrage med i produktionsindustrien, siger projektleder i MCH Mona Jakobsen.


FAKTA
hi Tech og Industry Scandinavia er Skandinaviens største industrimesse med over 20.000 besøgende og 700 udstillere. Messen afholdes i MCH Messecenter Herning 1.-3. oktober 2019. 3D TECH skal skabe fokus på teknologiens nye produktionsmæssige muligheder.

Hent din fribillet til messen her.


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
hi Tech & Industry Scandinavia

Vardevej 1
7400 Herning
Danmark
hi Tech & Industry Scandinavia

Send til en kollega

0.093