23948sdkhjf

E-kursus i ikke-diskriminerende adfærd og intern overvågning

| Medlemsnyhed | Indrykket af DANSK ENERGI

Nu kan elforsyningsvirksomhedens nye medarbejder nemt blive undervist i reglerne om ikke-diskriminerende adfærd og intern overvågning – og ”gamle” medarbejdere kan få et brush-up.

Kurset ligger på Dansk Energis E-learningsportal og kan tilgås af den enkelte medarbejder præcis, når det passer vedkommende. Kurset er bygget op af følgende elementer:

  • Undervisning i ikke-diskriminerende adfærd og intern overvågning
  • Cases der forklarer det gennemgåede med eksempler, hvor kursisten aktiveres
  • Test, hvor kursisten bliver testet i sin viden om ikke-diskriminerende adfærd og intern overvågning. Hvis kursisten ikke består testen, får vedkommende mulighed for at tage testen igen, indtil den bestås.

Undervisningen i ikke-diskriminerende adfærd og intern overvågning kommer bl.a. ind på hvilke faldgrupper man skal være opmærksom på i kommunikationen mellem netselskab og kunder samt hvilke oplysninger, der er særligt fordelagtige og som derfor ikke må videregives på en diskriminerende måde. Det skal bemærkes, at e-learningen ikke kan stå alene, men kan indgå som et element i undervisningen af medarbejdere om ikke-diskriminerende adfærd.

Den enkelte kursist kan gå tilbage til e-kurset så mange gange vedkommende har behov for det inden for licensperioden, som er på 12 måneder

Prisen for kurset afhænger af antallet af medarbejdere, som skal tilmeldes kurset:

5 – 50 kursister:                 250 kr. pr. kursist*
51 – 100 kursister:              200 kr. pr. kursist
101 – 300 kursister:            150 kr. pr. kursist
301 – 500 kursister:           125 kr. pr. kursist
Over 500 kursister:           Fast pris 62.500 kr.
*Man skal som minimum tilmelde 5 kursister af gangen.

Licensen er personlig og må ikke deles med andre. 

Læs mere om E-kurset her

Medlemsnyhed

Indrykket af
DANSK ENERGI

Vodroffsvej 59
1900 Frederiksberg C
Danmark
DANSK ENERGI

Send til en kollega

0.088