23948sdkhjf

VINDenergi i rivende vækst

| Medlemsnyhed | Indrykket af Scanenergi A/S

Danske virksomheder har fokus på grøn energi. Vi ser en større efterspørgsel på VINDenergi, men trods stigende priser er værdien for virksomheden fortsat positiv.

Der er ingen tvivl om, at et af de mest aktuelle emner i dag er miljø, klima og hvordan, vi passer bedst muligt på vores klode. Her er VINDenergi en vigtig medspiller.

Senest handlede vores folketingsvalg meget om klima og miljø. Mens det er en ny tendens, at vores politikere bruger deres taletid på (måske) kommende tiltag for at bevare og passe på vores klode, har mange danske virksomheder allerede gennem flere år været meget bevidste om deres ansvar og muligheder for at tænke grønt. Et ansvar virksomhederne påtager sig, fordi de ønsker at passe på vores klode, og/eller fordi de kan spare eller tjene penge. Alle argumenter er legale.  

Læs også: Valg 2019: det skal være grønt

VINDenergi fordi…
Allerede tilbage i 2017 fortalte vi om fem primære grunde til, at danske virksomheder vælger at investere i VINDenergi:

  • Idealistiske årsager
  • Krav fra kunder/leverandører
  • Udligningsredskab
  • Markedsføring
  • CSR-profil

Læs hele artiklen: Hvorfor vælge VINDenergi?

I dag oplever vi en kraftig stigning af virksomheder, som direkte efterspørger VINDenergi-certifikater, og de ovenstående argumenter gælder fortsat, selvom noget har ændret sig.

Udbud og efterspørgsel – også på VIND
Mens det de første år ofte var virksomheder med en stærk grøn eller økologisk ideologi, der efterspurgte VINDenergi-certifikater, er tendensen i dag, at certifikaterne appellerer bredt blandt de danske virksomheder.

Som en direkte afledt konsekvens af den stigende efterspørgsel, ser vi et marked med stigende priser. Indkøbspriserne på danske VINDenergi-certifikater er siden 2015 steget med ca. 800%

Det lyder naturligvis voldsomt, og det er det også, men med det nuværende prisniveau oplever vi fortsat stigende efterspørgsel. Med andre ord er værdien i investeringen af VINDenergi fortsat positiv for mange danske virksomheder.

Vidste du at…
prisen på VINDenergi typisk udgør ca. 1-2 % af den månedlige regning fra elselskabet?

Hvilket signal skal din virksomhed sende?
I dag er branding et vigtigt argument for at vælge VINDenergi. Som virksomhedsejer er det vigtigt at tage stilling til, hvordan du ønsker din virksomhed skal opfattes ­– både blandt kunder, leverandører og medarbejdere.

Hvis du i den proces finder frem til, at VINDenergi kan være et aktiv for din virksomhed, vil jeg opfordre til, at du finder en leverandør, der tilbyder den rette kvalitet af VINDenergi-certifikaterne og samtidig kan hjælpe med at underbygge din virksomheds profilering af denne grønne omstilling.

Læs om de forskellige løsninger på grøntelvalg.dk

Scanenergi kan naturligvis hjælpe dig med begge dele, og du kan læse mere her.

Vil du vide mere om, hvordan VINDenergi kan hjælpe din virksomhed, er du meget velkommen til at kontakte os her eller på tlf. 9992 9099.

 

Medlemsnyhed

Indrykket af
Scanenergi A/S

Finsensvej 3
7430 Ikast
Danmark
Scanenergi A/S

Send til en kollega

0.062