23948sdkhjf

Christiania køber byggekran af Ajos

| Medlemsnyhed | Indrykket af Ajos a/s

Fredens Ark skal have nyt tag, og efter det projekt følger endnu to store bygninger. Derfor har Christiania valgt at købe en Potain Hub 40-30 for at lette arbejdet.

Håndværkerne skal have gode forhold, og derfor vil Christiania gerne stille en byggekran til rådighed for håndværkerne, så de undgår at slæbe de mange byggematerialer op, når taget på Fredens Ark skal skiftes.

- Det er en gammel drøm for os, som er blevet aktualiseret nu. Fredens Ark er Nordeuropas største bindingsværksbygning, og den skal have nyt tag. Det er rigtig stort, siger Allan Lausten, som er koordinator ved Christianias byggekontor og har stået for indkøbet.

- Vi overvejede nøje at leje, men samlet har vi opgaver til kranen fem-seks år, og så kunne det bedst betale sig for os at købe. Til den tid har vi nok vænnet os til at have en kran og så kan det være, at vi køber en mindre og mere fleksibel, siger Allan Lausten.

Christiania overvejede også hejs i stedet for en kran, men en kran viste sig mere alsidig til opgaven.

- Det er vigtigt at give håndværkerne gode betingelser. Vi går ekstra meget op i, at folk ikke skal få ondt i ryggen eller blive slidt op af at arbejde hos os.

Begge parter indrømmer, at de lige skulle se hinanden an i begyndelsen, men så opstod der et godt samarbejde, og sektionsleder Christian Trokner betegner Christiania som en meget professionel kunde, om end processen tog lang tid.

- Det er selvfølgelig en lidt anderledes kunde, og kranen får nok et navn, men i dag er vi en slags samarbejdspartnere, siger Christian Trokner.

Allan Laustsen havde kig på Potain-kranen og Ajos fra begyndelsen.

- Det gode forhold mellem parterne har betydet, at vi har indgået en samarbejdsaftale med Ajos om at servicere kranen og opstille den ved flytning. Vi har ikke købt hjul til den, så vi har et tæt forhold til Ajos.

Allan Lausten kalder det en god proces, og Potain-kranen var allerede fra begyndelsen en favorit. Den hedder i øvrigt nu Kirsten.

- Den er teknologisk og på alle måder en rigtig spændende kran, som passer rigtig godt til vores opgaver, siger han.

Potain Hub 40-30 er en semimobil kran med en rækkevidde på 40 meter og en kroghøjde på op til 40 meter. Den løfter 4.000 kg ved ca. 13 meters udlæg.

- Vi er spændte på, hvad den kan præstere, og hvor stor fordel den giver håndværkerne. Christiania er en speciel virksomhed, hvor håndværkernes helbred går forrest. Vi har meget udstyr selv og fungerer som en by i byen. Vi har mange håndværkere, og med to millioner besøgende årligt slider det meget på området.

- For os er en kran ’nice-to-have’ og ikke ’need-to-have’, men vi tror på, at den både gavner håndværkernes helbred og gør arbejdsprocessen mere glidende, siger Allan Lausten.

Ajos repræsenterer franske Potain i Danmark både med salg og udlejning af semimobile kraner og egentlige tårnkraner.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Om Ajos - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Ajos er blandt de absolut bedste på de områder, vi har valgt at specialisere os i: Tårnkraner, semimobilkraner, personhejs og materialehejs, skure, kontormoduler, pavilloner, midlertidige installationer, fx strøm, belysning, afspærring, opvarmning og affugtning samt byggepladsindretning og byggepladslogistik.


Skriv kommentar

Medlemsnyhed

Indrykket af
Ajos a/s

Godthåbsvej 4
7100 Vejle
Danmark
Ajos a/s

Billeder & videoer

Send til en kollega

0.077