23948sdkhjf

Ny standard skal give mulighed for trinvis implementering af energiledelse

| Medlemsnyhed | Indrykket af Dansk Standard

En ny standard, der skal gøre det nemmere for små og mellemstore virksomheder at indføre energiledelse, er under udvikling.

Standarden, som også omtales som en guide, tilbyder, at man selv trinvis kan implementere energiledelse, alt efter hvor moden ens virksomhed er.

Det er virksomheden selv, der skal vurdere, hvor moden den er, ud fra en modenhedsmodel, som standarden angiver. Modellen giver guidelines lige fra det startsted, hvor man befinder sig, til fuld implementering af energiledelse i takt med de stadier af modenhed, man som virksomhed befinder sig på.

Guide til vurdering af modenhed

Hvis virksomheden allerede har implementeret et kvalitetsledelsessystem, så kan den være meget moden. Hvis virksomheden aldrig har haft besøg af fx en energirådgiver, kan den være meget umoden. Virksomheden kan også være moden på nogle punkter, men umoden på andre. Det skal modellen også tage højde for.

For at indføre energiledelsessystemet kigger man på 12 forskellige faktorer, bl.a. lederskab. Det kan fx være, om topledelsen udtrykker støtte til energiledelsessystemet, og man ønsker vejledning til, hvordan virksomheden kommer videre derfra. Er man på et endnu højere modenhedsniveau, hvor virksomheden fx har en energipolitik, og der er afsat ressourcer til det, kan man få redskaber til, hvordan man kan integrere energiledelse som en del af sin forretning. Er modenhedsniveauet på det allertidligste stadium, får man værktøjer til, hvordan man kan flette energitiltag ind i sin dagligdag.

Standarden, ISO 50005, bliver en del af en større ISO-familie af energiledelse og forventes færdig om to til tre år.

Mulighed for at deltage i et internationalt arbejde

Arbejdet med standarden er netop begyndt. Hvis du har interesse for energiledelse, kan du være med i udviklingen af standarden, hvor du også får mulighed for at netværke og udveksle viden med eksperter inden for området.

Der er lige nu fem deltagere i det danske udvalg for energiledelse S-432, som er det udvalg, der arbejder med det danske bidrag til den internationale standard.

Medlemsnyhed

Indrykket af
Dansk Standard

Göteborg Plads 1
2150 Nordhavn
Danmark
Dansk Standard

Send til en kollega

0.08